For at komme ned til brønden, var de nødt til at fjerne det store kirsebærtræ i forhaven. Og det ærgrer borgmesteren. Foto: Peter Mailand

For at komme ned til brønden, var de nødt til at fjerne det store kirsebærtræ i forhaven. Og det ærgrer borgmesteren. Foto: Peter Mailand

Tre måneder i skurvogn:

Borgmester ramt af vandskade

Borgmester Thomas Lykke Pedersens køkken og bad kommer til at ligge i en skurvogn

'I kan godt indstille jer på at bo i skurvogn'.

Det var den nedslående besked, som borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og hans kone Lykke, i fredags fik forsikringsselskabet.

For parret der bor på Bogårdsvej i Humlebæk har fået en vandskade deres parcelhus, fortæller Thomas Lykke Pedersen.

"Vi opdagede det for 14 dage siden. Vi kunne se, at der var noget ved panelerne i gangen som ikke så så godt ud. Og så fik vi det undersøgt,” siger han til Uge-Nyt.

Borgmesteren tør dog ikke sige noget om, hvor længe der har været lækage på rørere, men siger.

For at komme ned til rørene, var de nødt til at fjerne en del af køkkenet. Nu skal resten fjernes, for at soklen kan tørres op. Foto: Peter Mailand

For at komme ned til rørene, var de nødt til at fjerne en del af køkkenet. Nu skal resten fjernes, for at soklen kan tørres op. Foto: Peter Mailand

"Det kan have stået på i flere år, for det har lækket på den anden side af måleren, så ha har ikke opdaget det," siger han.

Men selvom der var konstateret en lækage på et rør, så var det ikke nemt, så finde frem til lægaken, fortæller borgmesteren.

"Ifølge tegningerne skulle brønden ligge under indkørslen, men så viste det sig, at den var under det store japanske kirsebærtræ vi havde i forhaven," siger han.

Derfor måtte de fælde det og grave rødderne op, for at komme ned til brønden.

"Jeg er ked af, at jeg har mistet vores store japanske kirsebærtræ," siger han.

Efter lækagen er fundet har parret i første omgang de måtte fjerne en del af køkkenet. Men der stopper det ikke.

"Nu skal det hele brækkes op og så skal det tørres med affugtere i seks uger," siger han og tilføjer:

"De siger, det kommer til at tage tre måneder Alle gulve skal brækkes op. Og så må vi se, hvor meget fugt der i soklen er og om der er skimmelsvamp," siger han.

Det betyder at familien skal pakke det meste af huset sammen, for at håndværkerne kan komme til.

"Det er fuldstændig som at flytte, for alt skal pakkes ned i flyttekasser og noget af det skal opmagasineres så der kommer en flyttemand og henter noget af det," siger han.

Thomas Lykke Pedersen mener, at det er en skade der kan gemme sig under mange, af de gamle parcelhuse fra 1960'erne og 70'erne.

Thomas Lykke Pedersen kan nu se frem til tre måneder, hvor køkken og bad ligger en skurvogn i indkørslen. Foto: Peter Mailand

Thomas Lykke Pedersen kan nu se frem til tre måneder, hvor køkken og bad ligger en skurvogn i indkørslen. Foto: Peter Mailand

"Det er noget, der kommer til at ramme mange boligejere i de huse, hvor rørere har ligger i jorden i 50-60 år," siger han.

Borgmesteren overvejer nu om han vil benytte lejligheden til at skifte alle rørerne i hele huset, selvom det ikke er dækket af forsikringen.

"Jeg vil have skiftet alle rørene i huset, ellers står risikerer vi jo bare at stå i den samme situation om et år, men det bliver dyrt," siger han.

Selvom Thomas Lykke Pedersen sammen med resten af familien kan se frem til tre måneder, hvor køkkenet og badeværelset ligger i en skurvogn foran deres hus, så holder borgmesteren dog humøret højt.

"Herude i skurvognen er der jo helt andre regler, så her må vi godt fortælle dårlige jokes,"

griner han.

Publiceret 22 August 2019 10:00