Bo Hilsted, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Fredensborg, flder 70 år 10. august.

Bo Hilsted, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Fredensborg, flder 70 år 10. august. Arkivfoto

Sport og politik er hans liv:

Bo Hilsted fylder rundt

Byrådsmedlem i Fredensborg og æresmedlem i Humlebæk Boldklub fylder 70 år 10. august

Bo Hilsted, lektor, cand.mag. ved Rungsted Gymnasium og byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, fylder 70 år 10. august.

Efter embedseksamen fra Københavns universitet i 1975 med hovedfag engelsk og bifag kristendomskundskab blev han i 1976 ansat ved Greve Amtsgymnasium og senere i 1979 ved Rungsted Statsskole, hvor han stadig er ansat.

På Rungsted Gymnasium har han haft flere tillidshverv, blandt andet fungerede han som tillidsrepræsentant i 14 år og var 1. inspektor (rektors stedfortræder) fra 1986-95.

Han er i gang med sin tredje periode som byrådsmedlem og er blandt andet formand for Fritids- og Idrætsudvalget, formand for bestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark samt medlem af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

I sin fritid beskæftiger han sig med sport, litteratur og gode kulturoplevelser

Bo Hilsted har været medlem af Humlebæk Boldklub siden 1961, er æresmedlem i klubben, hvor han virkede som blandt andet formand, seniorformand og træner for forskellige hold, han har desuden trænet førsteholdene i Karlebo og Fredensborg.

Fra 2001-2017 virkede han som sportsmedarbejder ved Uge-Nyt og Helsingør Dagblad.

Han er desuden medlem af Humlebæk Kunstforenings bestyrelse.

Publiceret 28 July 2019 11:30