Se her: Vores festival, synes Laura og Andreas Schrøder Mortensen, stifterne af Brønshusefestivalen, at sige til fotograf Peter Dahlerup, der selv er en af festivalens sponsorer.

Se her: Vores festival, synes Laura og Andreas Schrøder Mortensen, stifterne af Brønshusefestivalen, at sige til fotograf Peter Dahlerup, der selv er en af festivalens sponsorer. Foto: Peter Dahlerup

Byge over Brønshule: Så kom Juleministeriet med 100 paraplyer

En enlig regnbyge om eftermiddagen ved den anden Brønshulefestival blev elimineret med sponsorhjælp

Af
Fred Jacobsen

Det var ikke julemanden, men Juleministeriet, der lørdag eftermiddag med en hurtig indgriben fik elimineret den ene regnbyge, der trak ind over festivalen på Brønshulevej 5 i Fredensborg.

Virksomheden holder til i nærheden og en af festivalens sponsorer. Og da skyerne blev lige lidt for våde, skyndte ministeriet sig hjem og kom tilbage med 100 paraplyer til de hundredevis af festivaldeltager, der på det tidspunkt havde indfundet sig på pladsen.

Kortfristet musikafbud

De havde, fortæller Laura Schrøder Mortensen, der sammen med sin bror Andreas holdt Brønshulefetivalen over dåben sidste år, med tålmodighed ventet på musikken, der blev ramt af afbud.

Den første kunstner, engelske Calum Land, kom slet ikke: Kl. 12.30 - to en halv time før han skulle på festivalels nye scene - ringede han og meldte afbud. Da næste kunstner, Malou Zing, først skulle på kl. 16, blev der noget ventetid.

Medarrangør og musiker: Andreas Langvad på scenen.

Medarrangør og musiker: Andreas Langvad på scenen. Foto: Peter Dahlerup

"Heldigvis kunne Malou Zing rykke hurtigt og komme tidligere, så forsinkelsen blev ikke så slem. Men folk hyggede sig tilsyneladende alligevel," fortæller Laura Schrøder Mortensen.

Flere end sidste år

Hun skønner, at der var flere forbi den gratis festival sammenlignet med premiereåret sidste år.

"Jeg vil skyde på, der har været omkring 500 forbi i løbet af dagen. Selv stod jeg i baren hele dagen, og her så jeg mange gengangere fra sidste år, men også nye ansigter," lyder det fra Laura.

Hun tog sidste år sammen med sin bror Andreas - som i øvrigt optrådte på festivalscenen under sit kunstnernavn Andreas Langvad - initiativ til festivalen - og hun er sikker på, at der også bliver en næste år.

Lille overskud

"Mange af sponsorerne har sagt, at de gerne vil være med igen," fortæller en glad Laura Schrøder Mortensen, der regner med et lille overskud fra årets festival mod et underskud i det første år.

Brønshulefestivalens økonomi er baseret på sponsorer og indtægter fra salg af blandt andet drikkevarer.

Hygge på Brønshulevej: Omkring 500 fandt vejen forbi årets Brønshulefestival.

Hygge på Brønshulevej: Omkring 500 fandt vejen forbi årets Brønshulefestival. Foto: Peter Dahlerup

Omkring kl. 21 var der ikke mere levende musik. Der strømmede dog rytmer ud gennem højttalerne, og det fik festivalgængerne til at hænge ud til et stykke ind i den nye morgen.

"De sidste gik, da ølankeret var tømt. Det var omkring kl. to. Det var en lang, men dejlig dag," fortæller Laura Schrøder Mortensen til Uge-Nyt.

Publiceret 22 July 2019 11:52