600 borgere så sidste efterår indbrudstyven Martin vise, hvor nemt det er at bryde ind. Det skete på 'Bo trygt!' borgermødet om indbrud i Hørsholmhallen.

600 borgere så sidste efterår indbrudstyven Martin vise, hvor nemt det er at bryde ind. Det skete på 'Bo trygt!' borgermødet om indbrud i Hørsholmhallen. Foto: Morten Timm

Færre indbrud i Nordsjælland:

I Fredensborg var der flere

Politi: Nu skal vi have flere øjne og ører i gang, så vi kan tage flere på fersk gerning

Af
Fred Jacobsen

Antallet af indbrud i Nordsjælland er faldet fra første til andet kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det ser Nordsjællands Politi som et tegn på, at det store fokus, der har været på alt for mange indbrud, har skærpet borgernes bevidsthed om at sikre sig og holde øje med naboerne.

"Vi kan helt tydeligt mærke, at det har skærpet borgernes interesse for Nabohjælp og indbrudsforebyggelse," siger Carsten Spliid, politiinspektør i Nordsjællands Politi.

Samarbejde virker

Nedgangen i antallet af indbrud er for hele Nordsjælland ca. 12 procent, når man sammenligner andet kvartal med det tilsvarende tidspunkt i 2018. Men også i første kvartal, der normalt ligger højere end det første, er antallet af indbrud faldet.

"Vi kan godt genkende faldet på de 12 procent. Det svarer til vore egne tal," oplyser Carsten Spliid, der tillægger politiets samarbejde med 'Bo trygt!' stor betydning for den udvikling. 'Bo trygt!' er et samarbejde mellem TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd og har blandt andet resulteret i store borgermøder om indbrud rundt omkring i blandt andet Nordsjælland.

"De, der har været der, husker tydelige indbrudstyven Martin fortælle, at det værste for en indbrudstyv er at blive genkendt," siger Carsten Spliid.

Stigning i Fredensborg

Fredensborg Kommune går til gengæld en lidt anden vej: Her visere tallene en lille stigning i antal af indbrud i firhold til tilsvarende periode sidste år.

I forhold til at opklare indbrud er det ifølge politiinspektør Carsten Spliid stadig en udfordring, at mange indbrud bliver efteranmeldt. Det gør det svørede at opklare forbrydelserne. 90 procent af alle tilfælde bliver efteranmeldt. Kun i en lille andel kan det lykkes at tage en indbrudstyv med fingrene nede i sølvtøjsskuffen.

"Skal vi have den andel op, kræver det rigtig mange øjne og ører. At endnu flere tilmelder sig Nabohjælp og at renovationsfolk, kommunens ansatte og alle, der færdes derude, holder øje og melder ind, når de ser noget. Vi skal have mere fokus på opklaring," mener Carsten Spliid.

Politinspektøren fremhæver også, at politiets gerningsstedundersøgelser dels er med til at gøre arbejdet vanskeligere for indbrudstyvene.

"Alle får besøg, og i 70 procent af tilfældene efterlader gerningsmændene dna-spor, som hjælper med at fange dem," siger Carsten Spliid.

FAKTA

I Fredensborg Kommune var der i første kvartal i år registreret 60 indbrud, 35 i andet kvartal.

Året før var de tilsvarende tal henholdsvis 57 og 32.

I hele Nordsjællands politikreds var der i første kvartal registreret 6542 indbrud, 4947 i andet kvartal.

Året før var de tilsvarende tal henholdsvis 6783 og 6275.

Kilde: Danmarks Statistik

5 gode råd mod indbrud

  • Nabohjælp: Hils på dem du møder på din vej, brug Nabohjælps app for at informere de andre naboer
  • Tænd lys og trim hækken: Lys forstyrrer indbrudstyven i arbejdet, undgå store træer, høje hække og mørke gemmesteder
  • Gør det svært at bryde ind: Lås værktøj og haveredskaber væk, så de ikke kan bruges ved indbrud. Sørg for solide låse og sikrede vinduer
  • ikre betalingsformer: Brug MobilPay eller kig efter NemID hos sælger, når du køber brugt
  • Ring 114 ved mistanke om indbrud.

Publiceret 19 July 2019 10:00