Marianne Holst vil skabe mere liv i Fredensborg, og samler nu penge til at åbne en markedsplads og café på hovedgaden. Foto: Peter Mailand

Marianne Holst vil skabe mere liv i Fredensborg, og samler nu penge til at åbne en markedsplads og café på hovedgaden. Foto: Peter Mailand

Iværksætter vil ombygge bank til markedsplads

Marianne Holst søger penge til at åbne en kombineret café og markedsplads i den gamle Nordea-bank i Fredensborg

En markedsplads med slagter, ostemand, fiskehandler og grønthandler på en markedplads efter sydlandsk forbillede. Det er, hvad iværksætteren Marianne Holst drømmer om at skabe i den tidligere Nordea bank i hovedgaden i Fredensborg. Og det hele skal kombineres med en café, fortæller hun til Uge-Nyt.

"Hvis du har været ud at rejse sydpå og har besøgt en markedsplads, så kender du det med at nyde synet af de fantastiske farver på grøntsagerne, dufte de friske krydderier, nyde smagsprøver på madvarerne, før man beslutter sig, samt lyden af handel og dialog mellem mennesker. Den stemning vil jeg gerne opbygge i den nye markedsplads," siger hun til Uge-Nyt og fortsætter:

"Jeg mener, at have knækket koden til handlen i Fredensborg. For jeg vil bygge videre på den idé som pigerne har lavet overfor i nummer...

Det de har lavet med fokus på vaser og garn, vil jeg lave med med lokale producenter af lækre produkter i hele Nordsjælland.

"Det skal være et sted, hvor man har lyst til at komme, når det skal være ekstra lækkert. Jeg tænker, at liv skaber liv. Jeg vil gerne trække de lokale producenter til Fredensborg, hvor vi kan holde markedsdage fra torsdag til lørdag, hvor man varmer op til en velfortjent weekend og forkæle sig selv. Da vi ikke har special butikker i Fredensborg, så skal der på markedspladsen være en slagter, en ostemand, en fiskemand og gerne grøntsager og frugt på markedsdagene. Fra mandag til lørdag vil der være mulighed for at købe varer i butikken, samt nyde en kop kaffe eller te. Der vil også være mulighed for at få en let frokost," siger hun.

Marianne Holst flyttede selv til Fredensborg for fem år siden.

"Jeg mener, at vores gågade har et uforløst potentiale og trænger til en saltvandsindsprøjtning for at blive mere attraktiv og indbydende for både borgere og turister. Vi har et fantastisk miljø omkring os, med en mangfoldighed af lokale producenter af kvalitetmadvarer. Vi har mange gårdbutikker, men det er ikke altid man lige får tid til at køre ud at hente de gode varer," siger hun.

For at komme igang med projektet, søger hun, at samle penge på portalen booomerang.dk.

Marianne Holst håber på at samle 200.000 kr. der skal dække udgifterne til at ombygge den gamle Nordea-bank.

"Der skal trækkes lidt vand og laves afløb. Jeg vil kunne langt med 200.000 kr, som er det mål jeg går efter for at kunne komme igang med at opbygge butikken," siger hun.

"Jeg starter helt fra bunden med at lave en bank om til en markedsplads. Det lyder skørt, jeg ved det godt. Men til gengæld har bygningen den smukkest udsigt ned mod Jernbanegade og Slotsgade. Her kan man nyde udsigten og kaffen, før man kaster sig over de gode lokale varer," siger hun til Uge-Nyt.

Marianne Holst har tidligere haft lignende planer i den gamle Kiwi-butik.

"Det faldt på, at der var snak om at rykke biblioteket ned i gadeniveau, for at oprette et lægehus på førstesalen," siger hun.

"Men så bliver det i stedet for i den gamle Nordea," siger hun.

så har jeg brug for din hjælp. Det behøves ikke at være store beløb. Mange bække små tæller også. Måske bor du i nærområdet og kan genkende lysten til mere liv og handel i gågaden. Måske kan du bare godt lide tanken om at skabe liv i de mindre byer og bringe de lokale produkter tættere på kunderne. Måske er du også filantrop, som tror på, at når man gør en indsats, så kan man også nå bedre resultater sammen.

Så for at skabe de rette rammer for markedspladsen, så skal

Publiceret 02 July 2019 05:00