25 forældre er så rystede over daginstitutionerne at de nu forsøger at råbe politikerne op.

seven little kids playing in sandbox cold cloudy autumn day in Waldorf kindergarten iamjura - stock.adobe.com

Forældre utrygge ved daginstitutioner

25 forældre er så rystede over forholdene i daginstitutionerne, at de nu forsøger at råbe politikerne op

Én pædagog der skal passe over 20 børn. Det er, hvad forældre har oplevet, når de skal hente deres børn i Fredensborg Kommune. Forældrene er så utrygge over rammerne for kommunens daginstitutioner, at de i et fælles læserbrev forsøger at råbe politikerne op.

"Hverdagen i kommunens børnehuse er udfordret. Værst ser det ud under pauseafvikling fra kl. 12-14 og i ydertimerne. Vi ser børn, der har brug for hjælp sidde alene og vente, og vi ser magtesløsheden i personalets øjne, når børnene er for mange og hænderne for få. Vi har som forældre hentet børn med alt fra våde bukser på grund af uopdagede ’uheld’ til brækkede lemmer," skriver forældrene.

De 25 forældre bor fordelt over hele Fredensborg Kommune og understreger, at kritikken ikke er rettet imod en enkelt intuition eller leder. Det er de økonomiske rammer og normeringen i institutionerne de kritiserer.

Én af dem er Birgitta Gomez, der er så rystet over rammevikårerne for daginstitutionerne, at hun har skiftet karrierejobbet ud med en 15-timers stilling, så hendes barn 'ikke skal være i daginstitutionen mere end højst nødvendigt', som hun siger.

"Jeg har flere gange oplevet at hente mit barn om eftermiddagen eller i pauseafviklingen, hvor der står én pædagog eller medhjælper alene med over 20 børn. Personalet løber rundt og sveden springer af panden på dem. Det siger sig selv, at det kan ikke lade sig gøre. De forhold kan vi ikke være bekendt, hverken overfor personalet eller vores børn," siger hun.

For mange opgaver

Birgitta Gomez understreger også, at kritikken er rettet imod rammerne som daginstitutionerne er underlagt.

"Det her handler ikke om den enkelte institution. Personalet gør et fantastisk stykke arbejde til hverdag, givet de her vilkår. Men når man ser på rammerne og normeringen og samtidig ser, hvilke krav der er til personalet i forhold til dokumentation, koordinering og ekstraaktiviteter som man pålægger de enkelte medarbejdere, kan jeg ikke se, at regnearkets virkelighed afspejler virkeligheden i daginstitutionerne," siger hun.

Sygdom og uddannelse

Birgitta Gomez bakkes op af Annemari Fagerlund fra Humlebæk, der har et barn i børnehave.

"Jeg har oplevet, at de voksne kan være presset, når jeg henter mine børn og der står en pædagog til mindst ti børn," siger hun og nævner et eksempel.

"Jeg havde en oplevelse før påske, hvor jeg skulle hente mit barn. Jeg spurgte én af pædagogerne om en dato til en møde. Og så kunne jeg bare se panikken i hendes i øjne. Hun havde helt klart for mange opgaver. Det gør mig ondt at se, at de bliver presset til det yderste, så de ikke kan passe deres arbejde," siger hun.

Annemari Fagerlund frygter, at det går ud over kvaliteten, hvis der er for få hænder.

"Normeringen, tager jo desværre ikke højde for, at folk er syge, er på efteruddannelse, holder ferie eller er langtidssygemeldte. Så det afspejler jo ikke virkeligheden," siger hun og uddyber.

Børneopbevaring

"Så er det, at pædagogerne bare tager børnene med ud på legepladsen, hvor det er nemmere at holde øje med mange børn. Men så der jo ikke tid til at styrke relationsdannelser for børnene. Så er det bare ren brandslukning, udredning og børneopbevaring," siger hun.

Stod det til Annemari Fagerlund og Birgitta Gomez skulle der være seks børn for hver pædagog, som pædagogernes fagforening BUPL, anbefaler

"Vi kræver ikke en én til én normering, men vi kræver trygge vilkår for vores børn i hverdagen, og at der er personale nok til at give børnene omsorg og støtte, så de kan udvikle sig til hele mennesker;" siger Birgitta Gomez, der også efterlyser mere gennemsigtighed.

"Det virker som om både administration og politikere har mistet overblikket over, hvad de mange ekstraopgaver betyder for personalets og børnenes hverdag. Jeg efterlyser større fokus på, hvor mange voksne, der reelt er sammen med vores børn og hvor mange børn der har været for hver voksen i hverdagen," siger hun.

Hvem har ansvaret?

Birgitta Gomez frygter, at det kun bliver værre.

"Vi flyttede til kommunen for tre år siden, og på de tre år er det kun gået ned ad bakke. Og når vi nu ved, at børnetallet stiger, så frygter jeg, at der kommer endnu flere børn pr. voksen fremover," siger hun og fortsætter:

"Personalet er dygtigt og gør alt, hvad de kan, for at få tingene til at hænge sammen. Men grænsen for, hvor meget man kan spare og organisere sig ud af det her er for længst overskredet, og jeg savner mere lederskab fra politikernes side," siger hun og tilføjer:

"Det virker som om de bare sender aben videre til Christiansborg og henviser til serviceloftet. Men Christiansborg sender ansvaret tilbage igen til kommunalpoltikerne med henvisning til det kommeunale selvstyre, så hvem har egentlig det politiske ansvar for det her?" spørger hun.

Publiceret 23 April 2019 06:00