Nivågaards Malerisamling har fået ni værker med i en onlineudstilling, som techgiganten Google, står bag.

Nivågaards Malerisamling har fået ni værker med i en onlineudstilling, som techgiganten Google, står bag.

Nivågaards Malerisamling i fornemt selskab

Museet i Nivå er blevet kontaket af Google og har lavet en udstilling med ni værker

Nivaagaards Malerisamling har indgået et samarbejde med Googles kunst- og kulturformidlingsprojekt 'Google Arts & Culture', hvor samlingen nu har lavet en onlineudstilling med techgiganten.

Ni malerier er blevet fremhævet som hovedværker i udstillingen, som publikum kan opleve hjemmefra, og downloade værkerne i en høj opløsning.

Dermed kommer malerisamlingen i fornemt selskab med nogle af de største internationale museer og kulturinstitutioner i verden såsom MoMA i New York, Musée d'Orsay i Paris og Tate Modern i London. Og det glæder museumsinspektør Maren Bramsen.

"Vi gør det fordi, vores kunst i samlingen er en del af vores alle sammens kulturhistorie. Det her er en måde at nedbryde museets mure på og lægge vores malerier frem, så alle kan se med," siger hun til Uge-Nyt.

Nivaagaards Malerisamling bliver det 15. danske indslag i Google Arts & Culture, og det var techgiganten der tog kontakt til det lille museum i Nivå, fortæller Maren Bramsen.

"Det er Google, der også har et kontor her i Danmark, der arbejder specifikt på at tilgængeliggøre så meget som muligt af det danske," forklarer hun.

Maren Brasen frygter dog ikke, at gæsterne vil blive væk, når de kan se værkerne derhjemme.

"Nej. Tværtimod. Det er et vindue og det er en måde vi kan gøre vi kan gøre hele samlingen tilgænglig på. Vi tror på, at det kan skabe mere interesse så folk vil komme på musset og se den ægte vare," siger hun og sammenligner det med en lille butik, der har en onlineshop.

Udstillingen kan ses her.

Publiceret 21 March 2019 09:12