Fredensborg Kommune vil udbygge Nivå Havn og Strandpark efter den store model, der nu skal sendes i høring.

Fredensborg Kommune vil udbygge Nivå Havn og Strandpark efter den store model, der nu skal sendes i høring.

Nivå Havn skal renoveres efter 'den store model'

Fredensborg Kommune vil udbygge Nivå Havn og Strandpark efter den store model, der nu sendes i høring

Et fælleshus med plads til 200 personer, bedre parkeringsforhold og en badeanstalt på land eller vand. Det er bare en del af de planer for en udbygning af Nivå Havn og Strandpark som Fredensborg Kommune i øjeblikket har på tegnebrættet.

Havnen har længe været nedslidt og trænger derfor til at blive renoveret. Da sagen mandag blev behandlet i Økonomiudvalget skulle udvaget, tage stilling til om havnen skulle renoveres efter den 'lille' eller den 'store' model.

I den lille model ville renoveringen ske indenfor havnens eksisterende rammer, mens havnen i den store model skal udvides mod Øresund.

Et enigt udvalg pegede på den store model og det glæder borgmester Thomas Lykke Pedersen.

"Vi har valgt at gå med den store model. Den er visionær, og den vil skabe en bedre havn," siger han.

Det er SLA-arkitekter, der tegner projektet for Fredensborg Kommune. I den store model skal havnen udvides mod øst, og der skal etableres en ny og bedre kystsikring. Planen rummer desuden 20 ekstra parkeringspladser samt en maritim legeplads. Derudover skal der opføres et stort fælleshus med plads til mere end 200 personer.

Samlet løber den store model op i 69 millioner kroner, men Fredensborg Kommune har kun afsat 7,4 millioner kroner til at renovere havnen frem til 2020.

Men det er ikke et problem, mener Thomas Lykke Pedersen.

"Det her er et projekt på den lange bane, og det er ikke sikkert, at det bliver færdigt, mens jeg er borgmester," siger han.

Thomas Lykke Pedersen peger på, at projektet fremadrettet dels skal finasieres af ved at søge fondsmidler, samt egenbetaling af medlemmerne gennem takstforhøjelse af bådleje.

Sagen skal mandag behandles i Byrådet.

Publiceret 21 February 2019 11:15