Den 39-årige Venstre-politiker Thomas Bak stiller nu op til Folketinget. PR-foto.

Den 39-årige Venstre-politiker Thomas Bak stiller nu op til Folketinget. PR-foto.

Thomas Bak vil i Folketinget

Det tidligere byrådsmedlem stiller op for Venstre i Helsingør

Folketinget Den 39-årige Venstre-politiker Thomas Bak stiller nu op til Folketinget. Det tidligere byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, bliver folketingskandidat for Venstre i Helsingør, hvor han er indstillet af en enig bestyrelse, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Derfor har bestyrelsen i kredsforeningen i Helsingør besluttet at indkalde til ekstraordinært opstillingsmøde i aften 20. februar kl. 18.30 på Kongevejens Skole i Helsingør for at indstille Thomas Bak, efter kredsens tidligere kandidat Søren Hyldgaard trak sig for et par uger siden.

Efter tre perioder i kommunalbestyrelsen i Fredensborg, fik Thomas Bak ved sidste valg ikke ikke stemmer nok til endnu en periode.

Thomas Bak har en diplomuddannelse i regnskab fra CBS og er blandt andet arbejdende formand for den landsdækkende organisation FDA (Forenede Danske Antenneanlæg).

På opstillingsmødet den 20. februar skal medlemmerne tage stilling til indstillingen af Thomas som folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds.

Publiceret 20 February 2019 10:30