Efter otte år som formand for Kokkedal Løbeklub viger Egon Erlandsen pladsen for Helle Armandi. Pressefoto

Efter otte år som formand for Kokkedal Løbeklub viger Egon Erlandsen pladsen for Helle Armandi. Pressefoto

Kokkedal Løbeklub skifter formand

Helle Armandi overtager posten efter Egon Erlandsen

Kokkedal Løbeklub skifter formand, så det fremover er Helle Armandi, der udfylder posten. Valget er truffet efter den årlige generalforsamling i KIK IND i Egedalshallen, hvor 34 medlemmer af løbeklubbens 71 medlemmer var mødt op.

Formand Egon Erlandsen afgik, efter at have siddet med i forskellige bestyrelserne i KIK siden 1982 og siden 2011 formand for løbeklubben. Han fortsætter i bestyrelsen, der fremover også tæller Mette Nielsen, Torsten Hoffmann-Petersen, Flemming Høeg Nilsson, Bjarni Jensen, Tina Rasmussen, Karina Skydt og suppleanter Lisette de Boer og Bjarne Hjorlund.

Løb, gåture og cykelture

Løbeklubbens aktiviteter har udgangspunkt på Bølgepladsen ved Egedalshallen. Her er der løbetræning hver mandag og onsdag kl. 17.30 samt lørdage kl. 9.00.

Endvidere er der gåture hver tirsdag kl. 10 og hver lørdag kl. 9.

Også cykelture er på klubbens træningsprogram hver torsdag kl. 17.30 (fra slutningen af marts til begyndelsen af oktober) og søndage kl. 10.

Klubben har desuden flere forskellige sociale arrangementer for medlemmerne, f.eks. vinsmagning, aktivitetsture, sammenkomst på toppen af Fredtoften, løbefest og morgenmadssammenkomster.

Gør klar til Royal Run

Her ud over støtter klubben op om og hjælper til ved arrangementer i nærmiljøet som Skole OL, Kokkedalskolens og Børnehusenes efterårsløb, Esrum sø rundt og Familiefræs på Fredtoften.

Hvert år i august afvikler klubben Kokkedalløbet.

Klubbens næste store opgave bliver 12 ugers for træning til Royal Run i København for alle som gerne vil prøve dette spændende løb.

Publiceret 15 February 2019 09:00