Arkivfoto: Peter Dahlerup

Arkivfoto: Peter Dahlerup

Prins Henrik mindes med koncert i Fredensborg

20. februar afholder hoffet mindekoncert for Prins Henrik i Fredensborg Slotskirke

I anledning af et-års-dagen for Prins Henriks bisættelse afholder Dronning Margrethe en mindekoncert for Prins Henrik i Fredensborg Slotskirke. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset.

"Den 20. februar 2019 er det et år siden, at Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke. I den anledning har Hendes Majestæt Dronningen besluttet at invitere den kongelige familie, en række af Prinsens nære venner og repræsentanter fra Kongehuset med flere til en mindekoncert i Fredensborg Slotskirke.

Her vil Det Kongelige Danske Musikkonservatorium stå for et musikprogram, der afspejler Prins Henriks livslange interesse for musik. Efter koncerten afholder Dronningen en sammenkomst i Kuppelsalen på Fredensborg Slot," skriver Kongehuset i pressemeddelelsen.

Publiceret 15 January 2019 15:16