Sådan kan Kongeparken komme til at se ud. Illustration: Fredensborg Kommune

Sådan kan Kongeparken komme til at se ud. Illustration: Fredensborg Kommune

Borgernes Møde handler om seniorboliger

Seniorrådet inviterer til møde om 'Kongeparken', nye seniorboliger i Fredensborg

bolig Mandag 14. januar kl. 19 holder Seniorrådet et Borgernes Møde i Rådhuskælderen.

Mødet er arrangeret af Seniorrådets Teknik- og Boliggruppe i samarbejde med Ditte Margrethe Johnsen og byrådsmedlem Louise Mehnke fra Facebookgruppen 'Seniorboliger i Fredensborg Kommune'.

Det pibler frem med initiativer til seniorbofællesskaber over hele landet, og interessen vokser ifølge en pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune nærmest dag for dag. Nu er der også et projekt på trapperne i Fredensborg Kommune. Derfor har Seniorrådet besluttet at holde et 'Borgernes Møde', hvor alle interesserede kan få lejlighed til at høre mere om projektet, som foreløbig har fået navnet 'Kongeparken'.

Det er et privat ejendomsfirma, EL-II APS og Domus Arkitekterne, som står bag det. Placeringen på den gamle Meny-grund er bynær i Fredensborg lige ved rundkørslen til Kongevejen/Slotsgade.

jbe

Publiceret 04 January 2019 11:45