Dronning Margrethe klar til aftenens nytårstale på Fredensborg Slot. Foto: Peter Dahlerup

Dronning Margrethe klar til aftenens nytårstale på Fredensborg Slot. Foto: Peter Dahlerup

SE BILLEDERNE:

Dronningens opsang til vores børn

Dronningens bemærkelsesværdige nytårstale blev et tilløbsstykke ved Fredensborg Slot

Af
Fred Jacobsen

Mange hundrede overværede her til aften Dronningens nytårstale, som blev holdt på Fredensborg Slot.

Da klokken slog 18 gik Dronning Margrethe direkte på tv, og 2,5 millioner danskere fulgte med hjemme i stuerne - og mange hundrede foran Fredensborg Slot, hvor der var opsat storskærm, som man kunne følge med.

Og alle blev vidner til en bemærkelsesværdig tale, hvor Dronningen endog meget direkte henvendte sig til landets børn og unge - dog ikke uden et hint til de voksne. Det handlede i høj grad om nærvær.

Et rigere liv?

"Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere?

Mange oplever, at tempoet øges i dagligdagen, også mere end alle kan klare. Der er så meget, man skal nå, både på arbejdspladsen og i fritiden, måske vi skaber nogle af kravene selv. Vi vil jo så gerne have det hele med – helst på én gang.

Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt

I farten kan vi blive for ivrige med at føre os frem. Det er, som om flere siger ”se på mig” og færre har øje for andre. Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt," sagde Dronningen blandt andet og fortsatte:

"Jeg synes, at der er en tendens til, at vores måde at være sammen på bliver mere overfladisk, mindre nærværende. Vi tager os ikke tid til at forstå hinanden og vi glemmer at respektere hinanden og passe på hinanden.

Det præger også vore børn.

Der er sikkert nogle børn, som ser med i aften? Til jer vil jeg gerne sige et par ord:

Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er overfor andre – dine venner og kammerater. Hvis man har så travlt med at opnå det bedste for sig selv hele tiden, kan man slet ikke se, hvordan andre har det.

Man skal give sig tid til at mærke, om en ven er ked af det. Der skal være tid til at forstå, om man har sagt noget, der sårer en anden, eller har drillet for meget. Så må man se at få det gjort godt igen.

Det gælder ikke bare for børn; det skal vi voksne også lægge mærke til. Det øger tilliden, når vi mødes menneske til menneske og taler med hinanden," hed det blandt andet i talen, hvor Dronningen henviste til, hvad den nye teknologi har ført med sig.

Man skal give sig tid til at mærke, om en ven er ked af det

"Men den nye teknologi kan også medføre, at kontakten bliver mere upersonlig – man er ”online” hele tiden – og man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende. Det er så nemt at skrive en kommentar eller at dele et billede på de sociale medier, som kan være krænkende og efterlade dybe spor. Sådan noget ryger ud i ”cyberspace” og spreder sig som fluesværme," lød hendes advarsel.

Publiceret 31 December 2018 22:53

SENESTE TV