Torsdag afholdes videndelingskonference i Egedalshallen. Arkivfoto: Mostphotos.com

Torsdag afholdes videndelingskonference i Egedalshallen. Arkivfoto: Mostphotos.com

Danmarks mest ambitiøse ligestillingsprojekt

Konference sætter fokus på ligestilling

Læring 21 daginstitutioner og dagplejer i Fredensborg Kommune har de sidste to år arbejdet målrettet med at sikre piger og drenge lige læringsmuligheder. Indsatsen er udført som en ny form for tværgående samarbejde mellem Børnehusene Fredensborg og Børnehusene Kokkedal omkring videndelingsprojektet 'Ligestilling i læringsmuligheder'.

Projektaktiviteterne, som er blevet kaldt Danmarks mest ambitiøse ligestillingsprojekt i dagtilbud, afrundes med en stor videndelingskonference for medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere i Egedalshallen torsdag 22. november.

Cirka 240 pædagogiske medarbejdere har i de to områder øvet sig på at se barnet før kønnet. Alle børn er blevet inviteret ind i alle typer aktiviteter, lige fra klatring, boldspil og computerteknik til dans, tegning og familieleg. Projektet har vist, at børnenes interesser og kompetencer ofte er bredere, end de voksne tror.

Publiceret 15 November 2018 11:28

SENESTE TV