Onsdag byggeriet af det nye ældrecenter og lægehus i Humlebæk. Fra venstre er der borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformændene Hans Nissen og Lars Simonsen samt Jan Jensen, formand for Humlebæk Boligforening. Foto: Jesper Holdflod Pallesen.

Onsdag byggeriet af det nye ældrecenter og lægehus i Humlebæk. Fra venstre er der borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformændene Hans Nissen og Lars Simonsen samt Jan Jensen, formand for Humlebæk Boligforening. Foto: Jesper Holdflod Pallesen.

Byggeriet af nyt ældrecenter og lægehus i Humlebæk skudt igang

Byggeriet af det nye ældre- og rehabiliteringscenter center til 72 millioner kroner forventes at være klar til brug i efteråret 2020

Onsdag blev byggeriet af det nye ældrecenter og lægehus i Humlebæk skudt i gang, da spaden blev sat i jorden for første gang.

Spaderne blev håndteret af borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformændene Hans Nissen og Lars Simonsen samt Jan Jensen, formand for Humlebæk Boligforening.

Byggeriet ventes færdigt i 2020 og har da 30 plejeboliger, 40 rehabiliteringspladser, genoptræningsfaciliteter og et lægehus.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen understregede i sin tale at landskabet omkring Humlebæk Syd ville blive behandlet med respekt.

"Det er et byggeri, som er specielt tilpasset både Humlebæk Syds landskab – og til kommunens borgere," sagde borgmesteren og fortsatte.

"At centeret skulle lige her, var ikke en nem beslutning. Den krævede mange overvejelser. Men jeg mener, byrådet med denne placering har truffet en rigtig og langsigtet beslutning," sagde han.

Sådan kommer det nye plejehjem i Humlebæk til at se ud, når det er færdigt i efteråret 2020.

Sådan kommer det nye plejehjem i Humlebæk til at se ud, når det er færdigt i efteråret 2020.

Win-Win

Også formanden for Social- og Seniorudvalget, Hans Nissen, lagde i sin tale vægt på at det nye center er gearet til at håndtere de udfordringer der kommer fremadrettet i takt med, at borgerne bliver ældre.

"Selvom helbredet og spændstigheden generelt er langt bedre end for blot 10 og 20 år siden – ja, så vokser behovet naturligvis for gode plejeboliger," sagde han.

"De nye genoptræningsfaciliteter kommer både borgerne i de 40 midlertidige pladser til gavn – og en hel masse andre borgere, som har brug for genoptræning efter alt fra fx et skadet knæ på skiferien, til træning efter en blodprop," sagde han.

Hans Nissen lagde også vægt på effekten ved at bygge et lægehus sammen et pleje- og rehabiliteringscenter.

"Det er jo en helt oplagt kombination – og jeg tror, at det hurtigt giver en god og stor synergieffekt. Det kommer naturligvis alle borgere i Humlebæk til gavn, og samtidig opfylder den type lægehuse et stort ønske hos de praktiserende læger," sagde han og tilføjede:

"Hele dette byggeri er med andre ord udtryk for en god gammeldags win-win situation!"

Det nye ældrecenter og lægehus koster 72 millioner kroner.

Det nye ældrecenter og lægehus koster 72 millioner kroner.

Passer til omgivelserne

Formanden for Plan, miljø og klimaudvalget, Lars Simonsen (S), slog på de mange forslag til placering der var i spil.

"Der var mange forskellige ønsker og hensyn at tage hensyn til, da vi skulle træffe den endelige beslutning. Og jeg er især glad for, at vi får et byggeri som nøje og meget præcist er tilpasset naturen og omgivelserne i dette område," sagde han og fortsatte:

"Vi respekterer fx det levende hegn – og gør oven i købet en dyd ud af det, idet vi bruger det til at adskille bygningerne og skabe naturlige grænser. Det er et greb, som arkitekterne fortjener stor ros for," sagde han.

"Det havde godt nok været trist, hvis vi bare havde lagt et standard-byggeri her i disse dejlige omgivelser og ryddet det hele. Men takket være omtanke og kreativitet får vi altså nu et byggeri, som passer ind her," lød det fra Lars Simonsen.

Publiceret 15 November 2018 10:30

SENESTE TV