Fodboldudstyr fra Karlebo gør lykke på Zanzibar. Foto: Henrik Greiffenberg

Fodboldudstyr fra Karlebo gør lykke på Zanzibar. Foto: Henrik Greiffenberg

50 børn havde en flad bold - nu har de 50 med luft i

Ildsjæle fra Karlebo IF samlede udstyr ind til fodboldbørn på Zanzibar

Fodboldspiller Poul Haldrup og formanden for Karlebo IF Henrik Greiffenberg, skulle egenligt bare på en ferietur til Zanzibar ved Tanzanias østkyst.

Efter at de havde sat sig ind i øens historie og dens nuværende situation, besluttede de to sig dog for at gøre en indsats for at indsamle og uddele fodbolde og fodboldtøj fra Karlebo IFs eget lager.

Der blev også trukket på netværket igennem DBU.

"Og pludselig stod vi med en masse nyt tøj og fodbolde til børn," fortæller de i en pressemeddelelse.

Forleden, nærmere betegnet onsdag 17. oktober, skulle to af øens lokale klubber i Paje modtage udstyret.

"Man skal forstå, at de lokale på Zanzibar stort set intet ejer. Derfor var taknemmeligheden også stor fra trænernes side, da de modtog nyt udstyr, fortæller Poul Haldrup og Henrik Greiffenberg og beretter, at boldene øjeblikkeligt blev taget i brug. Den ene klub har 50 børnefodboldspiller og havde en enkelt fodbold til rådighed, som i øvrigt var halvflad.

"Glæden var umådelig stor, da vi kunne overrække dem 50 nye børnefodbolde, fodboldtrøjer, overtrækstrøjer, fodboldpumper og dommerfløjter. Så nu kan børnefodbolden i den næste tid igen blomstre i de to lokale fodboldklubber på Zanzibar," lyder det fra Haldrup og Greiffenberg.

Publiceret 24 October 2018 07:04

SENESTE TV