Fredensborg inviterer til den 13. vinfestival 27. oktober.

Fredensborg inviterer til den 13. vinfestival 27. oktober. Pressefoto

Vinfestival i Fredensborg med mere end150 vine

Det er 13. gang, vinfestivalen finder sted - igen i Restaurant Fredensborghusene

Fredensborg Vin Festival afvikles 27. oktober for 13. gang og er et arrangement, der skal være et udstillingsvindue for den gode smag, hvor lokale får mulighed for at vise, hvad de kan på det vinmæssige og gastronomiske område. Restaurant Fredensborghusene stiller igen i år lokaler til rådighed for festivalen.

Der præsenteres flere end 150 vine fra New Zealand, Australien, Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Spanien, Portugal, USA og Danmark. Der vil også være mulighed for at smage forskellige akvavit og gin og forskellige delikatesser.

Festivalen er en god mulighed for at vin- og gastronomisk interesserede kan stifte bekendtskab med lokale importører og forhandleres produkter.

Udstillerne

Ud over de mange vine vil der også blive budt på olie og trøffelprodukter, økologisk kaffelikør, økologiske specialiteter og delikatesser som olier, patéer, chokolade, akvavit, gin og brandy fra lokale producenter samt bagværk og charcuteri.

Arrangementet er udsolgt.

Publiceret 18 October 2018 07:00

SENESTE TV