Endrupskolens 5.a løb for en god sag og deres gigtramte klassekammerat Christopher.

Endrupskolens 5.a løb for en god sag og deres gigtramte klassekammerat Christopher. Foto: Rikke Tobiassen

SE BILLEDERNE: Endrupskolens 5.a gider ikke gigt

Klassen løb i samme trøje for at støtte deres gigtramte klassekammerat - i Nivå løb borgmesteren med

Af
Fred Jacobsen

Skolernes motionsdag i dag er den traditionelle indledning på børnenes efterårsferie. Det betyder, at børnene skal ud at løbe en tur. Det samme skulle 5.a på Endrupskolen i Fredensborg.

Deres løb havde dog en særlig tvist i år, hvor alle 24 i klassen løb i samme hvide trøje til støtte for organisationen Gigtramte Børns Forældre (GBF). De gjorde det også for at støtte deres klassekammerat, Christopher Hill, der lider af børneledegigt.

Kagemand og kampråd

Efter løbet var der kagemand til hele 5.a sponsoreret af en lokal bager. Og til kage og juice, der var stillet til rådighed af Aldi i Fredensborg, blev der råbt "Vi gider ikke gigt" og "Vi har løbet for børn med gigt" for fuld hals.

Det var Christophers mor, Rikke Tobiassen, der havde organiseret salg af de trøjer, hele klassen løb i for at gøre opmærksom på, at børn også kan få gigt. Der blev i den forbindelse indsamlet 1.375 kr., som er givet videre til forældreforeningen GBF.

Der blev varmet godt op før børnene blev sendt ud på en løbetur - blandt andet i slotsparken i Fredensborg.

Der blev varmet godt op før børnene blev sendt ud på en løbetur - blandt andet i slotsparken i Fredensborg. Foto: Fred Jacobsen

International gigtdag

Motionsdagen faldt i år - i strålende efterårssol - sammen med den internationale gigtdag. Derfor var godt 1000 elever rundt omkring i landets skoler ude at løbe til fordel for gigtramte børn.

Publiceret 12 October 2018 16:15

SENESTE TV