DEBAT: Flere blomster end tidsler

Af Thomas von Jessen, byrådsmedlem, (K)

Langt de fleste borgere har med budgettet mere at glæde sig over end at ærgre sig. Men der er da tidsler: Med budgettet afskaffer vi ”talentprogrammet” – eller i realiteten sætter det på pause. Det skyldes, at det mange steder har udviklet sig til et ”kom-og-vær-med” – program, og det var jo ikke meningen. Omdannelsen til SFO sker med bibeholdelse af eksisterende normeringer og er en konsekvens af Folkeskoleloven (2013).

Skolen er omdrejningspunktet for barnets liv. National lovgivning kan ingen krybe udenom. Taksten går op pr. barn men er stadig markant billigere end hos naboerne. Samtidig tilføres 0-2 års området 2,3 mio. kr. Vi får også SFO-råd, der giver forældrene direkte adgang til at tage medejerskab af indholdet.

Først og fremmest kan borgerne med dette budget glæde sig over mange aktivitetsudvidelser. Vi har konjunkturvinden lige i ryggen. Derfor fornys 3 bycentre. Vi får byggeaktivitet på fritidsområdet et par steder. Kulturhusene får et løft. Vi får et til plejecenter. Vi får hurtigere genopretning af stier og veje end oprindeligt. Det Konservative Folkeparti glæder sig til i fremtiden at være med til at skabe Danmarks bedste kommune at bo i for familier og singler.

Publiceret 06 October 2018 07:00

SENESTE TV