Kulturprismodtager også til julemusik og tyrolerstemning

Fredensborg Brass Ensemble er modtager af Kulturpris en 2018

2018 er ikke bare et jubilæumsår for det 17 mand/kvind store Fredensborg Brass Ensemble. Det er også året, hvor det populære orkester modtager Kulturprisen 2018.

Det sker onsdag 26. september i rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus, hvor kulturudvalgets formand Ulla Hardy Hansen (K) vil overrække prisem. I den forbindelse vil bandet selv stå for den musikalske underholdning.

Fredensborg Brass Ensemble begyndte i 1998 og består af øvede amatørmusikere, der alle har været med i mange år. Nogle af dem endda hele vejen igennem. Og er i pressen blevet omtalt som Nordsjællands bedste amatørmusikere.

Ensemblet består af cornetter, trompeter, flygelhorn, horn, tuba, euphonium, tromboner og slagtøj og spiller klassiske og moderne værker, men er ifølge deres egen hjemmeside også leveringsdygtig i julemusik samt underholdnngs- og festmusik og - som ensemblet selv skriver på sin hjemmeside - tyrolerstemning.

Fredensborg Brass Ensemble dirigeres af Henrik Madsen, der er underviser ved Livgardens Tambourkorps og Tivoli Garden. Han er trompetiost og ensembleleder fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium.

Publiceret 22 September 2018 07:00

SENESTE TV