53-årig skaffede tiltrængt sejr

Da Nivå-Kokkedal manglede folk til pokalkamp i fodbold, sprang veteranerne til med debut

Af
Claus Vasbo

Mens en række danske fodboldspillere i sidste uge under stor mediebevågenhed debuterede på et dansk fodboldlandshold, var der debut til andre, der fortjener noget spotlight.

Da Nivå-Kokkedal Fodboldklubs førstehold i sidste uge skulle spille pokalkamp mod Mladost IF fra Ballerup, var noget gået galt: Man fandt meget sent fandt ud af, at der skulle spilles kamp. En pæn del af de holdets normale spillere kunne ikke møde op, og man måtte i hast finde på noget.

Det gav så plads til to af klubbens veteranspillere, 53-årige Teddy Thorsted og 44-årige Christian Dahl. Førstnævnte spillede hele kampen, mens Christian Dahl blev skiftet ind og fik 20 minutter på banen.

Og se: Nivå-Kokkedal vandt 3-2 mod holdet, der også spiller i serie 3. Håbet er nu, at sejren smitter af på holdets pointhøst i serie 3, hvor udbyttet i de første tre kampe består af nul point og en målscore på 2-12.

Publiceret 09 September 2018 06:30

SENESTE TV