Rasmus Meyer tiltrådte som forstander på Krogerup Højskole 1. august 2018. Pressefoto

Rasmus Meyer tiltrådte som forstander på Krogerup Højskole 1. august 2018. Pressefoto

Krogerup Højskole åbner for refugieophold

Nu er der mulighed for at få et arbejdsophold på højskole

arbejdsliv Kunstnere, forskere, politikere, klimaaktivister og andre med et projekt og noget på hjerte får nu muligheden for et arbejdsophold på Krogerup Højskole.

"Krogerup Højskole er ikke et sanatorium, vi er snarere et åbent drivhus. Vi vil gerne være en højskole for dem, der vil forandre, fortolke og formidle samtid og samfund – og vi vil gerne være rugekasse for nye ideer og initiativer på tværs af kunst, foto, film, politik, litteratur, journalistik, bæredygtighed og alt muligt andet," siger Rasmus Meyer, der tiltrådte som forstander på Krogerup Højskole 1. august, i en pressemeddelelse.

Derfor lancerer højskolen nu KrogeHub; en refugie-mulighed for mennesker med noget på hjerte, der behøver (nogenlunde) ro til at arbejde med et projekt, en bog, et kunstprojekt eller noget helt fjerde. Det eneste, vi forventer, at man deler sit projekt med os på Krogerup i form af et foredrag, en koncert, en oplæsning, en workshop eller en undervisningsgang med eleverne.

Man kan søge om et ophold på KrogeHub ved at skrive til kontoret@krogerup.dk, mærk mailen KrogeHub. Fortæl i mailen om dit projekt.

logy

Publiceret 04 September 2018 10:00