Big passenger airplane flying above the clouds and sunset

Big passenger airplane flying above the clouds and sunset

R: Skovrejsning skal kompensere for CO2-udledning ved flyrejser

De Radikale foreslår, at Fredensborg Kommune indfører klimakompensation ved flyrejser. Borgmesteren bakker forslaget op

Det skal være slut med for byrådspolitikere og medarbejdere i Fredensborg Kommune at belaste jordkloden med CO2 udledning ved eksempelvis flyrejser. Det mener De Radikale i Fredensborg, der nu foreslår, at kommunen indfører klimakompensation for CO2 udledning ved flyrejser. Det betyder, at byrådspolitikere og medarbejdere i Fredensborg Kommune fremover skal investere i at eksempelvis skovrejsning for hver flyvetur.

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget i næste uge, fremgår det af dagsordenen.

Ved eksempelvis en flyrejse til et arangement med Kommunernes Landsforening (KL) i Aalborg foreslår De Radikale, at der samtidig investeres i eksempelvis skovrejsning, der modsvarer den CO2-udledning, der sker ved flyrejsen.

Formanden for De Radikale Lars Simonsen mener, at det handler om at blive bevidst om klimabelastningen ved for eksempelvis flyrejser.

"Vi ved alle, at flytransporten belaster klimaet, og vi skal jo starte et sted, så derfor foreslår vi det her, men det kunne også være togrejser," siger han.

Lars Simonsen afviser, at politikerne kan få 'frikort' til at flyve, når man samtidig investerer i skovrejsning.

"Det er et spørgsmål om, at vi skal blive bevidste om, at det koster i CO2-regnskabet, når man flyver," siger han.

Forslaget bakkes op af borgmester Thomas Lykke Pedersen (S)

"Det lyder som et positivt forslag, så det er jeg positivt stemt overfor," siger han.

Publiceret 23 August 2018 07:00

SENESTE TV