Torsdag formiddag i Retten i Helsingør fik fire drenge forlænget deres varetægtsfængsling i sagen om gruppevoldtægter. Arkivfoto

Fornylig blev en 16-årig dreng dømt skyldig i et voldeligt overfald mod en vagt på Humlebæk Bibliotek. Arkivfoto

16-årig dømt for vold mod biblioteksvagt

Drengen skubbede, slog, sparkede og spyttede på vagt ved Humlebæk Bibliotek

Af
Morten Timm

En 16-årig dreng er ved Retten i Helsingør idømt tre måneders betinget fængsel for et voldeligt overfald på en vagt i Humlebæk Center.

Ifølge retsbogen skete overfaldet 10. november 2017 i og uden for Humlebæk Bibliotek. Her blev vagten først skubbet i brystet, sparket på kroppen og tildelt flere knytnæveslag i ansigtet af den 16-årige dreng, der også tog halsgreb og spyttede vagten i ansigtet.

Ved strafudmålingen lagde dommeren vægt på drengens unge alder på trods af overfaldets omfang. Den betingede fængselsdom er med en prøvetid på et år, og den 16-årig skal desuden betale sagens omkostninger. Derudover underlægges han foranstaltninger af de sociale myndigheder.

Den 16-årige erkendte sig delvis skyldig i tiltalen for vold.

Publiceret 08 August 2018 07:30

SENESTE TV