SuperBrugsen håber på byggetilladelse i foråret 2019

Fingerplanen spænder ben for udvidelse af SuperBrugsen

Selvom byrådet i Fredensborg Kommune sidste år godkendte planerne for udvidelsen af SuperBrugsen, der vil udvide butiksarealet med 1400 kvadratmeter, så er byggeriet gået i stå.

For politikerne i Fredensborg slet ikke kan give SuperBrugsen byggetilladelse, da Fredensborg by ikke er en del af fingerplanen.

Og det ærgrer souschef i SuperBrugsen Per Warming Nissen.

"Vi havde jo en god mavefornemmelse, efter byrådet godkendte projektet sidste år," siger han til Uge-Nyt.

Efter planen vil SuperBrugsen udvide butikken fra 3.000 kvadratmeter til 4.397 kvadratmeter. Udvidelsen skulle blandt andet rumme delikatesseafdelinger med plads til frisk fisk og ost, men da Fredensborg by ikke er en del af Fingerplanen, er planerne er nu strandet.

Per Warming Nissen har dog et spinkelt håb om, at gravemaskinerne kan rykke ind til foråret.

"Det er ude af vores hænder, men vi håber da på, vi får byggetilladelsen i foråret," siger han.

Efter byrådet godkendte udvidelsen, har Erhverstyrelsen bedt om at få et høringssvar, da Fredensborg by ikke er en del af fingerplanen, og det undrer borgmester Thomas Lykke Pedersen.

"Vi undrer undrer vi os også over, at Erhversstyrelsen har bedt om det, men det er ude af vores hænder. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe SuperBrugsen," siger han til Uge-Nyt.

Fredensborg Kommune arbejder nu på at få lagt Fredensborg by ind under fingerplanen.

Publiceret 09 July 2018 11:07

SENESTE TV