Unge vandhunde prøvede nye lege i Nivå

Skoleelever fra hele kommunen var i sidste uge samlet på stranden i Nivå

FERIEAKTIVITETER 'Gø' som en hund', 'hop som en frø', eller 'svøm som en havfrue'. Det var bare et lille udpluk, af de mange aktiviteter, som 20 børn i alderen 7-12 år i sidste uge kunne prøve kræfter med, da der for tredje gang, blev afviklet 'Aqua-Camp' på stranden i Nivå. Campen er en del af de ferieaktiviter som Fredensborg Kommune hvert år arrangerer for kommunens skolebørn. De unge vandhunde fik dog også lov til at prøve nye lege som, strand-ludo, beach-volley, strand-stratego og beach-volley, inden det hele sluttede af med den traditionsrige skattejagt.

Et stramt program

Og selv om der var lagt et stramt program, for børnene, der var på standen fra klokken 9-15 hver dag i deres ferie, så kunne de unge vandhunde slet ikke få vand nok, da Uge-Nyt kiggede forbi.

Blandt dem er 8-årige Vera Bro Holmegaard fra Humlebæk.

"Det er sjovt at være med, man prøver noget nyt og kommer i vandet hver dag," siger hun.

Blandt de ældre var der dog ikke bare leg der trak.

For 11-årige Freja Braga Jensen fra Nivå var svømmetræningen sjovest.

"Det er mere varieret og man får lov til at svømme i rigtigt hav, og det er sjovere end svømmehallen," siger hun.

Ferieaktiviteterne fortsætter i hele skolernes ferie. Læs mere på kommunens hjemmeside.

Publiceret 08 July 2018 10:00

SENESTE TV