Tegning, maleri, skulptur og grafisk tryk for unge

Lousiana holder sommerbilledskole med fokus på flere udstillinger

aktiviteter Gabriele Münters leg med varme farver i landskabsbilleder, stilleben og portrætter, Ed Ruscha med cool gengivelser af Hollywood-skilte, benzinstationer og 'ordbilleder', og værker fra museets samling er inspirationskilder til Louisiana Sommerbilledskole.

Den begynder tirsdag 3. juli og er for børn og unge mellem 4 og 15 år – i ugentlige forløb med hold inddelt efter alder.

Juice, græs og ketchup

Hver dag indledes med introduktion til dagens emne. Man ser sammen på de værker, man skal beskæftige sig med, og går derefter i værkstedet.

Her arbejder man med forskellige utraditionelle materialer som for eksempel juice, græs og ketchup - og teknikker med farver, former og fortællinger i tegning, maleri, i skulptur og grafisk tryk.

Sommerbilledskolen ledes af Louisianas kunstformidlere, og undervisningen foregår både udenfor og indenfor afhængigt af dagens program. Alle dage tirsdag til fredag kl. 11-15. Hvert forløb afsluttes med en fernisering om fredagen, hvor alle elevers arbejdes udstilles.

Tilmelding og yderligere information på www.louisiana.dk.

jesl

Publiceret 02 July 2018 11:00

SENESTE TV