Lokale kræfter bag byfest i Fredensborg

Lørdag 16. juni kl. 12-22 er Fredensborg by igen ramme om musik og fest

Der er dømt masser af underholdning, lokalt brygget fadøl og fed musik, når Fredensborg endnu engang lægger gader til årets byfest. Sidste år var byfesten en stor succes med et par tusind deltagere, og forventningen er, at der kommer endnu flere med denne gang.

Ligesom ved det nyligt afholdte loppemarked og julens opstillede skøjtebane, som FredensborgSmukkest arrangerede, er det lokale handlende, der står for mad og drikke på dagen.

“Vi har et udpræget fokus på inddragelse af lokale producenter af råvarer, delikatesser og drikkevarer til alle vores arrangementer,” siger initiativtager Nikolaj Damm. Det viser sig i år blandt andet ved helt lokalt brygget fadøl og pulled pork fra madhuset Substans.

Også musikprogrammet bærer stærkt præg af lokale kræfter som bandsene 'Tons of Summer' og 'Ultramarin'. Den fredenborg'ske komiker Uffe Holm fører os sikkert gennem programmet lige til den store finale med Abba-kopierne Abbatizer.

Der vil være et særligt børneområde med bl.a. hoppeborg, og senere på aftenen bliver storskærmen stillet op, så ingen behøver gå glip af

Danmark-Peru-kampen. Der er gratis adgang til byfesten, og alle er velkomne. Det hele foregår i Fredensborg gågade. /gs

Nikolaj Damm, er en af de bærende kræfter i foreningen ’Fredensborg Smukkest, der arrangerer byfesten på lørdag. Her ses han på scenen ved sidste års byfest.

Nikolaj Damm, er en af de bærende kræfter i foreningen ’Fredensborg Smukkest, der arrangerer byfesten på lørdag. Her ses han på scenen ved sidste års byfest.

Publiceret 14 June 2018 08:00

SENESTE TV