Se billederne:

Havnedag trak 2000 til Nivå

Mere end 2000 besøgte lørdag Nivå, som i år kunne afvikle havnedagen i bagende sol

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da der slørdag var havnedag i Nivå - og det trak. Over 2000 var på pletten fra kl. 12, da havnen åbnede for aktiviteterne: Børn jazzede, hoppede i hoppeborg, gik på vandet eller klappede fisk og lavede krabbevæddeløb.

Borgere i alle aldre stod på surfbræt eller susede ud på vandski for første gang – eller kom ud på havnerundfart med Nordsjællands Brandvæsen, der også lavede redningsøvelser. Og så var der stort marked med lopper og kunsthåndværk.

Musik var der også – jazz hos Fritidsfiskerne, børnejazz og blues hos Lagunen. Rundt om lokkede de lokale restauranter og frivillige foreninger, som med stegte fiskefrikadeller, laks og sild, røget sild og gravet laks, grillet pølser og vafler.

Fredensborg Kommune havde en meget velbesøgt infobod, hvor ivrige borgere kom og kunne spørge ind til fremtiden for Nivå Havn og Strandpark, Lergravene, Nivå Bymidte.

Behov for flere p-pladser

Men havnedagen viste imidlertid også, hvor stor behovet er for bedre P-forhold på havn og ved stranden, skriver arrangørerne pressemeddelelse.

“Selv om der var parkering på den anden side af Strandvejen, på strandengen, fra morgenstunden – må der findes bedre løsning for parkering på sommerdage. Men det vil forhåbentlig blive taget op i forbindelse med udviklingsplanen for Nivå Havn & Strandpark, som kommunen er i gang med,” skriver Annemette Allerup på vegne af arrangørerne.

Det gode vejr lokkede mange til og en del forsøgte sig på vandski. Foto:Jan Niselsen

Det gode vejr lokkede mange til og en del forsøgte sig på vandski. Foto:Jan Niselsen

Også i år var der mulighed for at gå på vandet i en vandboble. Foto: Jan Nielsen.

Også i år var der mulighed for at gå på vandet i en vandboble. Foto: Jan Nielsen.

Publiceret 11 June 2018 10:30

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV