Morten Messerschmidt er irriteret over, at svindel-sagen med EU-midler endnu ikke er afsluttet.

Morten Messerschmidt er irriteret over, at svindel-sagen med EU-midler endnu ikke er afsluttet.

Morten Messerschmidt:

“Det er ren chikane”

Morten Messerschmidt er irriteret over, at svindel-sagen med EU-midler endnu ikke er afsluttet

Af
Peter Mailand

Peter Mailand

Selvom Morten Messerschmidt nu er udnævnt til folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordsjælland, så er sagen om svindel med EU-midler endnu ikke afsluttet. For EU's særlige enhed for bekæmpelse af svindel, OLAF, er i gang med at undersøge anklagerne om svindel igennem de to fonde MELD og FELD. Det ærgrer Morten Messerschmidt, der tirsdag holdt grundlovstale i Humlebæk.

“Det er irriterende, at der ikke kommer en afklaring på sagen. Det har plaget mig i mere end to år, men der er endnu ikke udsigt til en afklaring,” siger han til Uge-Nyt.

Morten Messerschmidt vil ikke gå i detaljer med anklagerne, men siger.

“Efter de anklager der har været fremme i visse dele af pressen, vil jeg ikke stå stoleret overfor pressen. Men jeg vil gerne forklare mig over for en kommission. Og jeg kan gøre rede for de anklager der har været fremme. Så jeg ser frem til, at der kommer en afklaring i sagen, men jeg er endnu ikke blev hørt. Og det er nu mere end to år siden, at sagen kom frem, men jeg har endnu ikke haft mulighed for at forklare mig. Jeg mener, at det er ren chikane,” siger han til Uge-Nyt.

Publiceret 05 June 2018 16:00