Fredensborg Kommune kan blive herre i eget hus ved det kommende storcenter, ved at kalde Cirkelhusgrunden for ’bymidte’ i stedet for ’aflastningscenter’. Arkivfoto.

Fredensborg Kommune kan blive herre i eget hus ved det kommende storcenter, ved at kalde Cirkelhusgrunden for ’bymidte’ i stedet for ’aflastningscenter’. Arkivfoto.

Ny bymidte skal bane vej for nyt storcenter i Kokkedal

Fredensborg Kommune kan blive herre i eget hus ved det kommende storcenter, ved at kalde Cirkelhusgrunden for ’bymidte’ i stedet for ’aflastningscenter’

Af
Peter Mailand

Peter Mailand

'Aflastningscenter' eller 'bymidte'. To ord der kan afgøre om et nyt storcenter ved Cirkelhusgrunden skal blive en realitet eller ej. For Fredensborg Kommune har fra start udlagt det kommende storcenter ved Cirkelhusgrunden som et nyt 'aflastningscenter' i Kokkedal, og så er det Erhvervsstyrelsen, der som planmyndighed bestemmer over området.

Men hvis Fredensborg Kommune i stedet kalder Cirkelhusgrunden for en 'bymidte', så er det Fredensborg Kommune, der som planmyndighed selv bestemmer over området og dermed bliver herre i eget hus.

Og det glæder kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.

“Vi er blevet rådført om, at hvis vi fra start udlægger det som en 'bymidte', så er det kommunen, der som planmyndighed har planretten over området, så det agter vi at gøre,” siger han.

Sagen er opstået efter Nordsjællands Grundskole og Gymniasium (NGG) skal have nye bygninger til skolen, da Cirkelhuset er nedslidt og for dyrt at renovere. Men da NGG ikke må lave andet end at drive skole, har NGG solgt Cirkelhuset til en investorgruppe med den klausul om, at de skal opføre nye bygninger til uddannelsesinstitutionen.

Derfor modtog Fredensborg Kommune i september sidste år en henvendelse fra en investorgruppen, der på Cirkelhusgrunden der vil opføre en ny skole, biograf, hotel og et nyt storcenter i Fredensborg, der skal tiltrække de helt store butikskæder, dog uden nogen dagligvarebutikker.

Fredensborg Kommune godkendte sidste år projektet, og sendte sagen videre til Erhvervsstyrelsen, der som planmyndighed skal give tilladelsen. Men efter et møde mellem Fredensborg Kommune og Erhvervsstyrelsen, vurderer forvaltningen, at Fredensborg Kommune, ikke får 'tilladelse til udlæg af aflastningsområder i Kokkedal'. Men samtidig mener forvaltningen, at storcenteret kan blive en realitet, hvis området ved Cirkelhusgrunden udlægges som 'bymidte'.

Sagen blev mandag behandlet i Økonomiudvalget, og derfor har Fredensborg Kommune nu ændret projektet, og søgt om tilladelse til at udlægge området som en ny bymidte i Kokkedal.

Til det siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S):

“Hvor ligger bymidten i Kokkedal? Sagen er, at der står nogle investorer som vil investere én milliard i Fredensborg Kommune, som vil skabe vækst og arbejdspladser, og så har jeg ikke nogen holdning til er om det hedder bymidte eller aflastningscenter,” siger han.

Publiceret 24 April 2018 21:15