Per Frost valgt til S-spidskandidat i Nordsjælland

Sociademokratiet har udpeget Per Frost Henriksen som ny spidskandidat i stedet for Marcus Guldager

“Jeg er stolt og beæret over, at den socialdemokratiske Fredensborgkreds enstemmigt har valgt mig som Folketingskandidat her i Nordsjælland. Der venter en spændende og hård opgave med at blive valgt, men det er realistisk at blive valgt. Jeg er overvældet over den opmærksomhed rigtig mange mennesker har givet mig. Det er tilkendegivelser der luner og et dejligt skulderklap.”

Sådan lyder reaktionen fra Per Frost Henriksen efter en udramatisk opstillingsgeneralforsamling på Fredensborg Rådhus, hvor Socialdemokratiet valgte ny Folketingskandidat.

Aftenen startede med at Marcus Guldager tog ordet og sagde til de mange fremmødte, at han trak sit kandidatur og pegede på Per Frost som kredsens kandidat.

Per Frost Henriksen fik herefter ordet og takkede for valget og opbakningen. Efter en kort tale om vigtigheden af at have en lokal forankret nordsjællænder i Folketinget, når der skal tales Kystbane og motorveje. Han fremhævede også hans store idrætshjerte og at det helt sikkert også vil præge det videre politiske liv.

“Jeg tager over 25 års lokalpolitisk erfaring med mig og jeg er sikker på, at den erfaring kan anvendes på Christiansborg. Der må gerne være folketingsmedlemmer, der kender kommunnernes udfordringer ud og ind. Mit idrætshjerte kan ingen tage fra mig. Jeg har haft et fantastisk liv i foreninger og jeg brænder stadig for idrætten, fællesskabet og sundhed. Det tager jeg også med i valgkampen,” siger Per Frost Henriksen.

Per Frost Henriksen har boet hele sit liv i Nordsjælland.

/pm

Publiceret 23 April 2018 16:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV