Borgerne i Humlebæk får en del flere pakker end andre borgere i Fredensborg Kommune. Pressefoto

Borgerne i Humlebæk får en del flere pakker end andre borgere i Fredensborg Kommune. Pressefoto

Fredensborg kommunes e-handelskonger bor i Humlebæk

I 3050 Humlebæk er borgerne ekstra glade for at handle varer på nettet.

Nye tal fra PostNord viser nemlig, at Humlebæk lægger sig forrest som den by i Fredensborg Kommune, der modtager flest pakker per husstand. Hele 10,1 pakker har posten i snit leveret til hver husstand i 3050 Humlebæk i 2017.

“Vi kan se, at flere og flere danskere handler på nettet, fordi det er nemt og bekvemt i en travl hverdag. Og de har i den grad taget nethandlen til sig i Humlebæk, hvor vores pakkebude leverer ekstraordinært mange pakker,” siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord.

Til sammenligning modtog borgerne i eksempelvis 3480 Fredensborg og 2990 Nivå 9,2 og 7,5 pakker i gennemsnit per husstand sidste år.

Danskernes nethandel er de senere år steget med tocifrede rater. Det har betydet, at PostNord løbende har åbnet flere hundrede nye posthuse i supermarkeder over hele landet med lange åbningstider.

Publiceret 07 April 2018 11:00