<I>Innovationsminister</I> Sophie Løhde besøgte onsdag Jørgen Clausen, der er i genoptræning på Pilebo i Fredensborg.

Innovationsminister Sophie Løhde besøgte onsdag Jørgen Clausen, der er i genoptræning på Pilebo i Fredensborg.

Jørgen fra Humlebæk:

’Jeg er kastebold i systemet’

Der skal være bedre sammenhæng mellem systemerne, mener innovationsminister Sophie Løhde.

Af
Peter Mailand

Peter Mailand

71-årige Jørgen Clausen fra Humlebæk fik for tre år siden konstateret en kræfttumor i hjernen. Siden har han været hele vejen igennem behandlingssystemet, og er i dag på genoptræningcenteret Pilebo i Fredensborg. Men der mangler en tovholder, som sørger for at tage hånd om én, når man skal fra sygehuset til genoptræning, fortæller han til Uge-Nyt.

“Man føler sig som kastebold i systemet, for de vil jo bare af med én. Det er ren kassetænkning. De siger jo, at man skal sørge for at kontakte dem man sendes videre til,” siger han.

Men Jørgen er bare et eksempel på, hvor galt det kan gå, når patienterne sendes mellem afdelingerne i den offentlige sektor. Det fortæller Inge Birch, der er gruppeleder på genoptræningscenteret Pilebo i Fredensborg.

“Mange gange har vi ikke det fulde overblik over, hvad patienterne fejler, når de kommer her. Og det kan medføre at de ikke får den rigtige behandling, eller, at der ikke bliver taget hensyn,” siger hun og nævner et eksempel.

“Det er sket, at en patient kommer her til genoptræning med knæeet, og så finder vi efterfølgende ud af patienten også er blevet opereret i hoften. Og det kan gå helt galt, hvis vi ikke tager de rigtige hensyn,” siger hun.

Inge Birch efterlyser derfor, at især sygeplejerskerne får adgang til patienternes data-journaler.

“Ofte må sygeplejerskerne ud i et større dektetiv arbejde, og indhente data rundt omkring,” siger hun.

Derfor var innovationsminister Sophie Løhde (V) på besøg i Fredensborg Kommune for at samle indput til en sammenhængsreform, som hun barsler med.

“Det skal jo ikke være sådan, at den ene hånd ikke ved, hvad den forrige har lavet. Så det vil jeg tage med videre herfra for at samle indput til sundhedsreformen. som er en del af den kommende sammenhængsreform, som vi vil præsentere til maj,” siger hun.

Publiceret 17 March 2018 07:00