Politiet afblæser alarm om stenkast fra bro

Helsingørmotorvejen spærret i halvanden time efter lastbil fik knust siderude

En større politiindsats blev onsdag iværksat på Helsingørmotorvejen ved Humlebæk efter en tysk indregistreret lastbil med en 65-årig tysk chauffør bag rattet fik knust siderude netop som køretøjet passerede broen ved Humlebækvej i sydlig retning.
Hændelsen skete klokken 12.35 og en time valgte Nordsjællands Politi at afspærre motorvejsstrækningen for trafik, imens anmeldelsen om stenkast blev efterforsket.
Blandt andet søgte politihunde efter spor på motorvejsbroen. Godt halvanden time senere kunne politiet ophæve afspærringen uden at have noget der indikerede, at en gerningsmand på broen har kastet noget ned på lastbilen.
"Vi har afsøgt området, men uden at finde noget, og efter vores undersøgelser af hændelsen er vi nået frem til, at der må være hvirvlet noget op for kørebanen, som har ramt sideruden på en måde, så den er gået i stykker," oplyser politikommissær Martin Tang fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 25 January 2018 11:45

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV