Spritbilist chokerer politiet:

Så tårnhøj var hans promille

Nordsjællands Politi standsede mandag en bilist, som absolut ikke burde sidde bag rattet

 
En 49-årig mandlig bilist blev mandag formiddag klokken 10.35 standset af en politipatrulje på Benediktevej i Fredensborg.

I politiets register fremgik det, at manden var frakendt sit kørekort, og da betjentene fik kontakt til ham kunne de også hurtigt konstatere, at han var spirituspåvirket.

Det viste alkometeret sandelig også. Da den 49-årige blæste, viste det en promille på hele 2,32, skriver sn.dk.

Spritbilisten blev transporteret til Hillerød Sygehus, hvor en blodprøve skulle fastslå den helt korrekte promille.
Ifølge sn.dk blev manden anholdt ikke langt fra sit eget hjem, og da det ikke var første gang han kørte spirituskørsel, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskering.

Publiceret 21 November 2017 13:13

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV