Viceborgmester Ulla Hardy-Hansen, mener at borgernes protester for at frede Humlebæk Syd ikke bliver hørt i byrådet. Arkivfoto.

Viceborgmester Ulla Hardy-Hansen, mener at borgernes protester for at frede Humlebæk Syd ikke bliver hørt i byrådet. Arkivfoto.

K:

'Borgernes kamp for Humlebæk Syd ignoreres'

’Man tilsidesætter borgernes protester’, mener Viceborgmester Ulla Hardy-Hansen

Af
Peter Mailand

Peter Mailand

Der bliver ikke opført flere boliger i Humlebæk Syd i løbet af de kommende fire år. Det vedtog et flertal i Byrådet i sidste uge. Men selvom politikerne nærmest stod i kø for at frede området, i op til 40 år, så er det ikke alle der er glade for beslutningen.
“Jeg synes, at man én gang for alle skulle lukke den og frede området,” siger hun.
Fredensborg Kommune er i øjeblikket igang med at opføre et plejecenter i området, og har yderligere 1100 grunde i Humlebæk Syd.
“Frygten er jo, at der opstår en ny krise, og der pludselig kommer en rig onkel fra USA, der gerne vil investere i området,” siger Ulla Hardy-Hansen.
Selvom byrådet indgik et kompromis og har fredet i de næste fire år, så er hun ikke tilfreds.

Man lytter ikke til borgerne

“Det har været oppe at vende hver gang der har været valg, men hver gang har man udskudt beslutningen,” siger hun og tilføjer:
Man lytter jo ikke til de mange borgerprotester der har været igennem årerne. Tværtimod så tilsidesætter man fuldstændig de mange borgere der er i området, som jo hver gang der er valg, protesterer mod byggeriet i Humlebæk Syd,” siger hun og tilføjer:
“Det er jo både spild af folks tid og penge, med alle de høringsprocesser, der har været. Jeg synes, at man en gang for alle skal lukke den og frede området,” siger hun.
Og selvom næstformanden for Ældresagen, Michael Huusom, frygter, at de ældre der flytter ind i det kommende plejecenter bliver ensomme, så afviser viceborgmesteren kritikken.
“Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Det mener jeg er skudt helt forbi. Tværtimod, så er det jo netop dem, der har brug for ro,” siger hun.

Publiceret 03 October 2017 09:00

SENESTE TV