Morten Slotved (K) i Hørsholm er afventende overfor planer om nyt storcenter i Kokkedal.

Morten Slotved (K) i Hørsholm er afventende overfor planer om nyt storcenter i Kokkedal.

Hørsholm-borgmester:

“Jeg siger ikke bare ja til et nyt storcenter”

Morten Slotved (K) i Hørsholm er afventende overfor planer om nyt storcenter i Kokkedal

Af
Peter Mailand

Peter Mailand

Mandag blev planerne om at opføre et nyt storcenter med hotel og biograf godkendt af byrådet i Fredensborg og sendt videre til Erhvervsstyrelsen.
Men en del af planerne ved Cirkelhuset i Kokkedal går ind over kommunegrænsen til Hørsholm, og her er borgmester Morten Slotved (K) afventende.
“Umiddelbart er jeg afventende overfor et nyt storcenter med nye detailbutikker. Det er ikke noget jeg bare siger ja til. Det er noget vi skal have en tæt diaglog med vores erhvervsliv omkring, men jeg vil vente og se til der kommer mere konkrete planer på bordet,” siger han til Uge-Nyt.
Og mens borgmesteren er skepsis overfor det nye indkøbscenter, så forholder det sig anderledes med planerne om det hotel og den biograf, der også er på tegnebrætet
“Det hilser jeg meget velkommen. Vi mangler jo hoteller i området, og vi har længe ønsket, at der der kommer nogen som vil drive en privat biograf i området, og at der så er andre der kan se potentialet, det ser jeg som et positivt tegn,” siger Morten Slotved, der samtidig overvejer, at lukke biografen i Hørsholm.
“Hvis der kommer en biograf ved Cirkelhuset, så vil vi da overveje om vi skal lukke vores egen,” siger borgmesteren.

Publiceret 29 September 2017 11:45