Brand i tankstation:

Kæmper med kraftig røg

Af
Morten Timm

Morten Timm

Lidt før kl. 13.41 fredag opstod der ild i den ubemandede Shell tankstation på Humlebæk Strandvej 81. Brandvæsenet og politi rykkede ud til store flammer og voldsom røgudvikling fra butiksbygningen på tankstationen.
Både Strandvejen i begge retninger og Fredensborgvej til Jernbanevej er blevet spærret for al trafik, mens slukningsarbejdet pågår. Ikke mindst den kraftige røg og ingen sigtbarhed ville gøre det farligt at passere i bil.
"Vi kan endnu ikke sige noget om, hvordan branden er opstået i det tidligere butikslokale på tankstationen, men der er hverken eksplosionsfare eller risiko for, at selve tankanlægget kan blive antændt," oplyser Søren Bjørnestad, vagtchef hos Nordsjællands Politi.
Brandvæsenet er i gang med efterslukningen, men det er endnu uvist, hvornår trafikafspærringerne ophæves.
 
 

null

Publiceret 08 September 2017 15:45

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV