To dage med sport og fest i Karlebo

Landsbyen Karlebo står på den anden ende, når den 85.udgave af Karlebo Sommerfest løber af stablen

Der bliver liv og glade dage på idrætsanlægget på Karlebovej, når landbyen fredag 11. og lørdag 12.august blænder op for den traditionsrige sommerfest.
”Vi glæder os til at byde gæsterne velkomne til den traditionsrige sommerfest, der er en god blanding af sport og fest. Det bliver to dage med fuld knald på. Vi glæder os til festen på pladsen på Karlebo Stadion, hvor der bliver feststemning med masser af musik fra flere lokale musikere,” lyder det fra Michael Pedersen Wendt fra festkomiteen, der netop er vendt hjem fra DGI Landsstævne i Ålborg, der er Danmarks største sportsfestival.
Traditionerne holdes i hævd i den gamle Karlebo Idrætsforening, der blev stiftet i 1933 for pengene fra den allerførste sommerfest. Lige siden har der været Karlebo Sommerfest. Der er Bankospil fredag 11. august, Karleboløbet, kegleturnering, Karlebo cup(fodbold) og kræmmermarked lørdag 12. august, hvor den lokale bokseklub også vil give opvisningskampe.
Igen i år er det de to ildsjæle fra Karlebo IF Michael Pedersen Wendt og Poul Haldrup, der står i spidsen for de over 50 frivillige, der får Karlebo Sommerfest til at virke.
Det samlede todages festprogram kan ses på facebook. srj

Der er underholdning for alle aldre til sommerfesten. Pressefoto

Der er underholdning for alle aldre til sommerfesten. Pressefoto

Publiceret 17 July 2017 09:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV