Arkivfoto: Peter Dahlerup

Arkivfoto: Peter Dahlerup

God stil og styr på motions- cyklen

Fredensborg Kommune sætter fokus på de hurtigt kørende cyklister

Motionscykling er blevet populært, og Nordsjælland er et attraktivt område for cykeltræning med dets smukke landskaber.
Den stigende motionscyklisme kræver tilvænning både for de mange nye cyklister og for de andre trafikanter på vejene. Derfor sætter Fredensborg Kommune sammen med Allerød, Rudersdal, Hørsholm og Helsingør fokus på de hurtigt kørende cyklister.
I maj vil der hænge kampagneplakater langs strandvejene og på landevejene i Nordsjælland. Med sloganet 'God tur, God stil' opfordres motionscyklister til at tage hensyn til de andre trafikanter og vice versa.
”Vi går nu ind i cykelsæsonen, og med de mange motionscyklister følger også en øget 'kamp om pladsen på vejene'. Med denne kampagne vil vi gerne være med til at sende en kærlig reminder om at vores veje er for alle, og at vi skal vise god stil når man færdes på de nordsjællandske veje og stier”, siger Ulla Catrine Brinch, Centerchef for Center for Byudvikling, miljø og erhverv, i en pressemeddelelse.

Publiceret 09 May 2017 08:00

SENESTE TV