Kvindetrick:

Brugte blomster til tyveri af pung

64-årig kvinde i Kokkedal fik stjålet sin pung under en indkøbstur i Netto

Af
Af Peter Mailand

Torsdag blev en 64-årig kvinde fra Kokkedal udsat for et tricktyveri i Netto i Holmegårdscenteret, hvor hun var inde for at handle.
Tyveriet skete mellem kl. 11 og 11.30, hvor kvinden ved kassen lagde sin pung på skranken. Kort efter kom en anden kvinde af 'østeuropæisk udseende' og lagde en buket blomster oven på pungen, oplyser politikommissær Henrik Hattel fra Nordsjællands Politi.
Den 64-årige lagde ikke selv mærke til, hvad der skete, men kort efter tog kvinden igen buketten - sammen med den 64-åriges kvindes pung, hvorefter hun forsvandt, meddeler Henrik Hattel fra Nordsjællands Politi.

null

Publiceret 10 March 2017 11:45

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV