Se video og fotogalleri:

Julen kom til Fredensborg

Byen var fyldt med børn, forældre og bedsteforældre, da årets juletræ blev tændt og julemanden delte godteposer ud

Af
Morten Timm

Morten Timm

I Fredensborg er der tradition for tidligt at tænde at tænde byens juletræ og byde den hyggelige og stemningsfulde højtid velkommen. I år var ingen undtagelse, da Fredensborg By Handel søndag fejrede julen med juletræstænding på torvet, julemand og julemor, godteposer til alle børnene, en tur juletoget gennem Jernbanegade, æbleskiver og julesange sunget smukt af Fredensborg Slotskirkes Pigekor.
Som altid var masser af børn med nissehuer, forældre og bedsteforældre mødt op til festlighederne, som borgmester Thomas Lykke Pedersen satte gang i ved en fælles nedtælling til at tænde juletræets lys.
“God jul til alle,” ønskede han, inden scenen blev invaderet af de mange børn, der lige skulle en tur forbi julemanden og have en godtepose.
Det ville have været på sin plads med lidt snevejr, men desværre var vejrguderne ikke taget i ed, og en kraftig regn satte lidt en stopper for juleriet i Fredensborg.

Usikker jul næste år

Næste år kan det meget vel være manglende økonomi og enighed blandt byens handlende, der kan betyde en reduceret udgave af Fredensborgs juletraditioner.
Som Uge-Nyt kunne oplyse i sidste uge lukker aktivitetsudvalget Fredensborg By Handel ned til nytår. De har stået for alt omkring det store julearrangement, men færre og færre medlemmer til at betale, valgte udvalget at lukke sig selv, meddelte næstformand Tommy Eriksen.
En udmelding som borgmester Thomas Lykke Pedersen er ærgerlig over.
“Det er jeg enorm ked af at høre. Det er mere vigtigt end nogensinde at handlen står sammen i Fredensborg. Det ligger os meget på sinde at støtte det, vi kan. Og det gør Fredensborg Kommune også via udviklingsprojekterne i Fremtidens Fredensborg,” siger Thomas Lykke Pedersen.
Han kan ikke love Fredensborg by mere direkte julestøtte, udover de 15.000 kroner kommunen støtter hvert bysamfund med til at købe juletræ.
“Men jeg stiller mig gerne til rådighed for en dialog,” fastslår han overfor Uge-Nyt.

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Fredensborg fejrede søndag, at julen nærmer sig. Selvfølgelig med besøg af julemanden og et stort flot juletræ, som fik tændt lysene af borgmesteren.

Fredensborg fejrede søndag, at julen nærmer sig. Selvfølgelig med besøg af julemanden og et stort flot juletræ, som fik tændt lysene af borgmesteren.

Der var rigtig mange nissebørn klar i Fredensborg søndag eftermiddag, hvor de kunne møde julemanden og få sig en godtepose. Det var stort...

Der var rigtig mange nissebørn klar i Fredensborg søndag eftermiddag, hvor de kunne møde julemanden og få sig en godtepose. Det var stort...

Publiceret 22 November 2016 10:00

SENESTE TV