En radonmåler minder lidt om en chokoladeskildpadde i størrelse og form. Det er bedst at måle for radon i vinterhalvåret, hvor niveauet af radon i boligen oftest er højest. Foto: Pia Konstantin Berg.

En radonmåler minder lidt om en chokoladeskildpadde i størrelse og form. Det er bedst at måle for radon i vinterhalvåret, hvor niveauet af radon i boligen oftest er højest. Foto: Pia Konstantin Berg.

Få styr på radioaktiviteten i din bolig

Halvdelen af den stråling, vi mennesker årligt udsættes for, får vi fra den radioaktive gasart radon, som findes i vores boliger. Det er dog nemt at måle for radon – og så er det muligt at slippe af med det

Af
Af Line Jensen

Hvert år udsættes vi for skadelig stråling fra blandt andet rummet, fødevarer og medicinsk behandling. Men den største årsag til stråling er, ifølge Sundhedsstyrelsen, radon i boligen.
Radon er en radioaktiv gas der, ifølge de officielle tal, er medvirkende årsag til 300 nye lungekræfttilfælde hvert år. Det svarer til cirka ni procent af alle lungekræfttilfælde.
Radon er trænger op fra jorden gennem utætheder i boligens gulvkonstruktioner. Værst står til med radon i boliger i vinterhalvåret, hvor koncentrationen af den skadelige gasart har det med at stige.
”Om vinteren bliver der suget mere radon op i boligen, hvilket skyldes, at trykforskellen mellem ude og inde bliver større. Forskellen opstår, når temperaturen falder, og man tænder for varmen i sit hus, hvilket giver undertryk i boligen og radon suges op. Mange boligejere lufter desuden mindre ud om vinteren, og det er yderligere med til at øge koncentrationen af radon,” forklarer Tue Patursson, fagekspert i Bolius.
Find ud af dit radonniveau her

Kend dit radonniveau

Radon kan nemt måles ved hjælp af små målere på størrelse med en chokoladeskildpadde, som bestilles fra et målefirma og sættes op i hjemmet i to-tre måneder. Efter endt måling sendes målerne retur, og efter nogle uger får man svar på, om man har for høje radonniveauer.
”Man sagtens kan bo i et hus med for meget radon, men det kan være farligt for helbredet på sigt. Ved at måle for radon får du en idé om, hvorvidt du udsætter dig selv og din familie for unødvendig stråling. Viser det sig, at niveauet er for højt, er det en rigtig god idé at følge myndighedernes anbefalinger og få minimeret niveauet. Det kan du for eksempel gøre ved at få styr på ventilationen i din bolig eller ved at få radonrenoveret huset, afhængig af hvor slemt problemet er,” siger Tue Patursson.
De danske myndigheder anbefaler at gøre noget ved mængden af radon, hvis niveauet overstiger 200 Bq/m3 indeluft, som er den referenceværdi, hvor mængden af radon begynder at blive kritisk.
Men allerede ved 100 Bq/m3 er det en god idé at gøre noget for at mindske mængden af radon. Undersøgelser peger nemlig på, at op mod to tredjedele af alle lungekræfttilfælde forårsaget af radon opstår hos personer, der er blevet udsat for mindre end 200 Bq/m3 indeluft.
De mest omfattende løsninger, man som boligejer kan kaste sig ud i for at slippe af med radon, kan koste tusindvis af kroner. Men en radonsikring betyder ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at man skal gribe dybt i lommerne. Der findes nemlig forskellige tiltag, der ikke koster alverden, og som sagtens kan afhjælpe en del af problemet – især hvis niveauet ikke er højt.
Det er eksempelvis muligt at nedbringe mængden af radon med forbedret ventilation eller ved at tætne de steder, hvor rør og ledninger er ført gennem husets konstruktioner ned mod jorden.
Flere informationer om radon

Husk Bolius-logo

Husk Bolius-logo

Det kan du gøre

Sørg for at ventilere din bolig – enten ved konstant tilførsel af frisk luft udefra gennem friskluftventiler eller ved at indstille det mekaniske ventilationsanlæg korrekt.
Sørg for at tætne alle synlige revner og sprækker i de dele af husets konstruktioner, der grænser op mod jorden.
Sørg for at tætne ved rørgennemføringer – her har radon ofte fri passage til at slippe ind.
Pas på med brug af din brændeovn – tænder du op, så husk, at der skal være rigelig med tilførsel af luft udefra.
Ryg ikke – rygning i hjemmet er med til at øge risikoen for radonrelateret lungekræft.
Kilde: Radonfrithjem.dk

Publiceret 01 October 2016 09:00