Mød køkkenrådgiver og økonomi Birte Brorson, når hun på torsdag giver foredrag på Nivå Bibliotek om det bæredygtige køkken uden madspild. PR-foto: Frydskjær

Mød køkkenrådgiver og økonomi Birte Brorson, når hun på torsdag giver foredrag på Nivå Bibliotek om det bæredygtige køkken uden madspild. PR-foto: Frydskjær

Sådan skaber du et bæredygtigt køkken uden madspild

Underholdende og lærerigt foredrag med Birte Brorson, der giver praktiske råd til familier om bæredygtigt køkken og mindre madspild

Er du interesseret i at få madbudgettet til at strække længere, spise sundere og møde nye mennesker, så kom til foredrag på Nivå Bibliotek torsdag den 9. juni kl 19.00, hvor køkkenrådgiver og økonoma Birte Brorson vil give masser af praktiske og konkrete råd og tips til mindre madspild, til en mere varieret, velsmagende og sundere mad, hvor der også er råd til mere økologi
Birte Brorson er lokal iværksætter, der er rådgiver for mange offentlige køkkener i processen med at omlægge til økologi uden at bruge flere penge.
"Tricket er at bruge de gamle husmoderdyder, blandt andet ved at anvende årstidens grøntsager, ved at undgå madspild og tænke sig om, når man køber ind," oplyser Birte Brorson i en pressemeddelelse.

Så meget mad smider vi ud

Som tilhører må du meget gerne udfordre Birte Brorson i anvendelsen af madrester, som du synes er svære at få spist.
"Samlet smider vi I Danmark hvert år over 700.000 tons mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 tons pr. år og madspild koster danskerne 11,6 milliarder kr. om året inklusiv moms og afgifter," siger Birte Brorson.

Nyt netværk

For blandt andet at udveksle ideer om bæredygtigt køkken har Hanne Berg og Hanne Christiansen taget initiativ til at stifte et nyt netværk: "Bæredygtigt Nivå – Plads til alle".
Foredraget arrangeres af 'Bæredygtigt Nivå' i samarbejde med Nivå Bibliotek
Der er gratis adgang.
timm

null

Publiceret 06 June 2016 08:00