Stenalderjægerne fra Nivå

Fundene fra Nivå har stor betydning for Stenalderforskningen i Danmark, sagde en stolt Per Frost Henriksen fra Fredensborg Kommune, ved åbning af den nye udstilling på Hørsholm Egnsmuseum

Af
AF Claus Beyer Dalskov

Fredag d. 29. maj åbnede den længe imødesete udstilling om Stenalderjægerne fra Nivå på Hørsholm Egns Museum, De arkæologiske fund blev primært gjort på en mark ved Møllevej i Nivå, og fundene er mellem 6.000 – 8.000 år gamle, fra tiden Jægerstenalderen. Udstillingen blev åbnet af Kultur- og Idrætsudvalgsformand Per Frost Henriksen fra Fredensborg Kommune, og han sagde blandt andet: " Først og fremmest vil jeg takke museet for det gode og solide samarbejde Fredensborg kommune har nu og længe har haft med jer. Det er en fornøjelse at arbejde med mennesker der brænder for en sag – og det gør i her på museet.Udstillingen der åbner i dag er noget helt særligt," indledte Per Frost Henriksen sin tale. "Udgravningerne er startet helt tilbage i 1912 i Nivå-området. Det var nationalmuseet der startede. Men det er inden for de seneste 20 år, at arbejdet har arbejdet har taget særlig form. I den tid har Hørsholm Egns Museum selv har stået for udgravningerne. Vi er stolte over, at jeres arbejde er kendt viden om, ja over hele verden. Der er mange der har været med indover, frivillige og ansatte i skøn forening, men jeg fornærmer nok ikke nogen ved at fremhæve både Pia Mørck og Ole Lass Jensen for indsatsen. Vi er stolte over jeres resultater. Særlig tak til dig Pia for tilblivelsen af selve udstillingen. Flot du ser så rolig og afslappet ud, efter sådant et slid. Og Ole du er med til at holde museet på verdenskortet med din deltagelse i arkæologiske konferencer rundt i verden. Sverige, Tyskland, Irland og USA," sagde Per Frost Henriksen, og fortsatte med stolthed: "Fundene fra Nivå har stor betydning for stenalderforskningen i Danmark. En dansk stenalder-arkæolog har kaldt det for et af de absolut vigtigste stenalderfund i Sydskandinavien. Det her er virkelig forskning af særlig karakter."

Stenalderfjorden ved Nivå, "Fjorden bliver til"

Da den sidste istid sluttede for omtrent 13.000 år siden, var Nordeuropa ét stort sammenhængende kontinent. Landets sunde og bælter var endnu ikke dannet, så Danmark var landfast med både Sverige og England. I løbet af jægerstenalderen blev klimaet varmere. Det betød, at resterne af istidens gletsjere og store dele af polernes ismasser smeltede, og vandstanden i verdenshavene steg. Danmarks ældste kystlinjer lå 120 meter lavere end i dag, men i løbet af jægerstenalderen steg havet til vore dages niveau. Ca. 6000 f.Kr. havde Danmark nogenlunde fået sit nuværende omrids. I jægerstenalderens sidste årtusinder, mellem 6000 og 4000 f.Kr., var det hjemlige klima ca. tre grader varmere end i dag. Havet steg fortsat, og det skabte talrige nye bugter og fjorde ved de danske kyster. Også langs Øresunds kyster opstod flere nye fjordsystemer, bl.a. ved Klampenborg, Vedbæk og Nivå. I Øresund kulminerede havstigningen omkring 4000 f.Kr., hvor strandlinjen lå 5-6 meter over nutidens. Det var ikke kun havet selv, der havde betydning for fordelingen af land og hav. Når stenalderens strandlinjer lå højere end i dag, så skyldtes det også, at vægten af istidens kolossale gletsjere havde presset de nordlige og nordøstlige dele af landet nedad, så landmasserne her lå lavere end i dag. Fjorden Nivåfjorden udgjorde den største af stenalderens fjorde ved Øresundskysten. Da havet stod højest, strakte fjorden sig fire kilometer ind i landet til de nuværende mosedrag ved Langstrup. Fjorden var forholdsvis lavvandet. Selv i den yderste del af fjorden synes vanddybden på intet tidspunkt at have oversteget 10 meter. Den inderste del af fjorden var formentlig et lavvandet brakvandsområde med en sumpagtig bredzone. Fjordens bopladser Man har kendskab til 24 stenalderbopladser ved Nivåfjorden. Bopladserne stammer fra tiden mellem 6300 og 4000 f.Kr. Nogle af bopladserne var kun kortvarigt beboet, bl.a. fordi det stigende havniveau tvang jægerne til at flytte bopladserne op på højere arealer. Der er foretaget større eller mindre udgravninger på halvdelen af de kendte bopladser. Udstillingen på Hørsholm Egns Museum viser først og fremmest fund fra bopladserne "Nivågård" og "Nivå 10". Især har undersøgelserne af bopladsen "Nivå 10" resulteret i en række helt nye oplysninger om Danmarks stenalderjægere. Særlig vigtigt er fundet af fire velbevarede hyttetomter, for jægerstenalderens boliger er så godt som ukendte. For første gang har man nu fået et detaljeret indblik i, hvordan jægernes boliger var opbygget og indrettet. Samtidig er der på bopladsen udgravet 12 grave, som også er sjældne fund fra jægerstenalderen. Det er helt unikt, at der på en boplads er fundet både hytter og grave.

Her er udgravningen af den ene hyttetomte i fuld gang.

Her er udgravningen af den ene hyttetomte i fuld gang.

Udgravningen af Nivå 10-bopladsen

Bid for bid har arkæologiske udgravninger på en pløjemark ved Nivå resulteret i et af de vigtigste fund fra Danmarks jægerstenalder. Fundene fra bopladsen "Nivå 10" omfatter en samling sjældne, 7500 år gamle hyttetomter, som giver et helt nye indblik i stenalderjægernes dagligliv. Der er tilmed fundet rester af beboerne selv, som lå begravet lige udenfor hytterne. Foreløbig er der fundet 12 grave, som både tæller grave med hele, ubrændte lig og grave med kremerede lig. I alt er der fundet 14 individer i gravene. Undersøgelsen af Nivå 10-bopladsen har stået på siden 1995 og har indtil nu omfattet ni udgravningskampagner. Det har resulteret i, at der – set i stenaldersammenhæng – er udgravet et stort areal, godt og vel 1100 m2. Den store udgravningsflade og bopladsens gode bevaringsforhold giver tilsammen et godt indblik i bopladsens opbygning eller "struktur": Man ved præcis, hvor boligerne lå, og nogenlunde hvordan de har set ud. Man kan udpege, hvor de forskellige aktivitetsområder lå i forhold til hytterne, og hvor man smed sit affald. Med de nye fund af grave ved man nu også, hvor på bopladsen jægerne begravede deres døde.

Gravene i Nivå blev flyttet i hele kasser, således at gravene i dag udstilles komplet. Man har altså ikke bare fjernet skeletterne, hele graven er flyttet til Hørsholm Egns Museum.

Gravene i Nivå blev flyttet i hele kasser, således at gravene i dag udstilles komplet. Man har altså ikke bare fjernet skeletterne, hele graven er flyttet til Hørsholm Egns Museum.

Hvornår var bopladsen beboet?

I stenalderen lå bopladsen på en lille ø tæt ved mundingen af den nu tørlagte Nivåfjord. Den første bosættelse på øen fandt sted omkring 5600 f.Kr., i den periode, der kaldes for yngre Kongemosetid. Præcis hvor længe jægerne blev på stedet, ved man ikke, men senest omkring 5400 f.Kr. blev øen oversvømmet af den fortsatte havstigning. Stedet forblev derefter ubeboeligt frem til ca. 5000 f.Kr., hvor havet midlertidigt trak sig tilbage, og øen på ny blev tørlagt. Atter slog en gruppe jægere sig ned på øen – i den periode, der arkæologisk betegnes som ældre Ertebølletid – indtil en ny havstigning igen fik øen til at forsvinde. Gennem de sidste 1000 år af jægerstenalderen forblev øen helt eller delvist overskyllet, så nye bosættelser på stedet var umulige. Bopladsens kulturlag og nedgravninger Bopladsen lå oprindelig på en lille ø. Øens størrelse vekslede på grund af stenalderens skiftende havniveau. I de perioder, øen var beboet, har den målt ca. 120 x 80 meter – omtrent det samme som en fodboldbane. Hvor mange var de? Fundene fra Nivå viser ikke kun nye træk af hytternes konstruktion, indretning og brug, men indirekte kan de også give oplysninger om datidens bosættelsesmønstre og socialstruktur. Hytternes begrænsede størrelse afspejler nemlig tilsvarende små gruppestørrelser, for hver hytte har vel højst kunnet rumme 5-6 personer. Om dette så også tilsvarer den sociale grundenhed eller hele "husholdningen", er et åbent spørgsmål, for måske var husholdningen spredt i flere hytter. Man ved heller ikke, hvordan den sociale enhed var sammensat. Måske bestod den af en kernefamilie eller en udvidet familie, men den kan også have været sammensat på en helt anden måde. Der er ikke enighed om, hvor mange mennesker der skulle til, for at et geografisk afgrænset jægersamfund, som det man kan forestille sig i f.eks. Øresundsregionen (Nordøstsjælland og Sydvestsverige), var levedygtigt. Hvis man tager udgangspunkt i, at jægernes "ægteskabs-netværk" mindst skulle omfatte 500 individer i alle aldersklasser, som nogle demografiske beregninger peger på, og forudsætter, at blot halvdelen af regionens jægere boede ved fjordene, så betyder det, at der i hver af Øresunds stenalderfjorde i gennemsnit opholdt sig mindst 20 individer – børn, unge som gamle. Selvom det er et meget usikkert antal, der bl.a. er afhængig af, hvordan befolkningen rent faktisk var spredt, og hvor langt omkring jægerne rejste for at finde en mage, så virker det plausibelt for Nivåfjordens vedkommende. Det er tvivlsomt, at der boede så mange mennesker på Nivå 10-bopladsen. Nogle af bopladsens hytter er måske samtidige, men andre er med sikkerhed af vidt forskellig alder. Bopladsen rummede nok højst et par hytter ad gangen. Så mon ikke jægerne herfra kunne se røgen stige til vejrs fra en eller to andre bopladser ved fjorden?

Her er arkæologen i gang med at frilægge skeletterne af en mand på ca. 25 år, samt et tre-årigt barn.

Her er arkæologen i gang med at frilægge skeletterne af en mand på ca. 25 år, samt et tre-årigt barn.

Jagt og fangst

Stenalderjægerne ernærede sig af jagt, fangst, fiskeri og indsamling. I skovene gjaldt jagten først og fremmest de store kødfulde dyr: rådyr, kronhjort og vildsvin. Knogler fra rådyr dominerer på Nivåfjordens bopladser – i landets øvrige egne var det almindeligste bytte kronhjorten. Jagtvildtet blev nedlagt med bue og pil. Fra andre bopladser, f.eks. ved Vedbækfjorden, kendes kraftige og omhyggeligt udskårne buer af elmetræ. Sådanne buer var i stand til at skyde en pil 200 meter væk. Også pileskaftet blev udskåret af kernetræ. Pilespidsen var tilhugget af flint – den såkaldte tværpil. Tværpilen har ikke en egentlig spids, men en skarp tvæstillet æg. Det var en meget effektiv pilespids. På sin vej ind i dyret skar den sener og blodårerne over, så dyret hurtigt forblødte. Dyr som skovmår, ulv og ræv blev nedlagt for pelsens skyld. Det skete også med bue og pil eller fælder, så pelsen ikke blev beskadiget. Man kender dog ikke til sikre fund af stenalderens fælder.

Gravene

Der er fundet 12 begravelser på Nivå 10-bopladsen. To grave er dobbeltbegravelser, og derfor rummer gravene i alt 14 individer. Ni af gravene er jordfæstegrave, dvs. begravelser af hele lig. I de sidste tre tilfælde er den døde brændt på et bål inden begravelsen. De gravlagte er både mænd og kvinder, samt et enkelt barn på tre år. De voksne er i alderen fra ca. 25 år og opefter. Det er svært at afgøre alderen af de ældste – generelt kan man kun sige, at de er ældre end 35 år. De to dobbeltgrave kan ses her i udstillingen på Hørsholm Egns Mueseum. Det er henholdsvis en grav med en mand og en kvinde og en grav med en mand og et barn. Desuden vises en barnegrav fra nabo-bopladsen Nivågård i et separat rum. I intet tilfælde kan dødsårsagen bestemmes – det er i det hele taget umuligt, når det drejer sig om forhistoriske skeletter, med mindre døden skyldtes vold.

Publiceret 02 June 2009 15:00

SENESTE TV