’Karens kampe’ er en bog til alle med interesse for Danmarks udvikling og for,hvordan man er menneske midt i det hele.
’Karens kampe’ er en bog til alle med interesse for Danmarks udvikling og for,hvordan man er menneske midt i det hele.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny bog: Erindringer fra et usædvanligt kvindeliv

Karen Møller fortæller hele historien om sit politiske liv i ’Karens kampe’

Ingen mand og ingen børn. Vaskemaskinen lærte hun først at bruge som 53-årig. Noget usædvanligt for en kvinde født i 1937. Karen Møllers liv har ligget langt fra den sædvanlige husmors tilværelse og pligter. I stedet har Karens verden været fyldt med politik, jordomrejser, arbejde og mangeartede oplevelser og venskaber.

“Jeg sagde til min far i al min ungdommelighed, at jeg hellere ville tro ti gange for godt om et menneske end én gang for dårligt«, fortæller Karen Møller i Karens kampe.

Det har været rettesnoren i hendes 90 år lange liv. Uden at lægge fingre imellem fortæller hun i Karens kampe om tiden som borgmester i Karlebo, dengang en kvinde knap var velkommen på landets rådhuse, den livslange kamp for ligestilling samt ikke mindst om venner, modstandere, kærester og fjender.

Det er en moderne historie om at blive taget alvorligt som kvinde i politik, om korruption i det offentlige Danmark og om at brænde for forbrugerpolitikken i en eskalerende kapitalistisk verdensorden. Det er også historien om en barndom i Sønderjylland op til og under besættelsen, om universitetsstudier og et arbejdsliv i blandt andet Forbrugerrådet, DR og EuropaKommissionen og om at nyde livet, så længe man har det.

/srj

Publiceret: 09. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt