Fredensborg Kommune har fra 1. oktober søsat et treårigt frikommuneforsøg. Arkivfoto.
Fredensborg Kommune har fra 1. oktober søsat et treårigt frikommuneforsøg. Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu er Fredensborg blevet frikommune

Frikommuneforsøget er skudt i gang i Fredensborg

Fredensborg Kommune har fra 1. oktober søsat et treårigt frikommuneforsøg.

Målgruppen er borgere, der har mange forskellige sager hos kommunen, idet de har stået udenfor arbejdsmarkedet i lang tid og samtidig har sociale og/eller sundhedsmæssige udfordringer.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen ser ifølge en pressemeddelelse frem til at følge forsøget:

“I det nye forsøg er kommunen fritaget fra en række statslige regler, så vi nu bedre kan sætte borgeren i centrum for en koordineret og tværgående indsats”.

Konkret betyder forsøget, at borgeren sammen med én fast sagsbehandler får til ansvar at udarbejde én plan, der skal bringe borgeren tættere på job eller uddannelse og dermed selvforsørgelse.

“Planen skal tage afsæt i borgerens ressourcer, mens et tæt samarbejde med den tilknyttede sagsbehandler skal sikre fremdrift og om muligt fjerne forhindringer undervejs,” siger borgmesteren. /jbe

Publiceret: 11. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere