

NKF på rette spor
To sejre i tre kampe har fjernet Nivå-Kokkedal fra bunden af serie 3, for mandag blev Brede slået med 2-0
Fodbold, serie 3:
Brede-Nivå-Kokkedal
0-1 Joakim Østrup Møller, 0-2 Magnus Corell
Gæsterne fra Nivå-Kokkedal fik en fornem start i Brede, et af bundholdene i rækken, med to mål i kampens start, to langskudsmål, det første af Joakim Østrup-Møller, det andet af Magnus Corell, og det afgjorde faktisk kampen, for Brede havde ikke rigtigt noget at svare igen med.
”Vi stod godt defensivt som mod Humlebæk,” sagde Daniel Nielsen, NKF’s stærke keeper og assistenttræner, efter kampen, ”og vi spillede faktisk en rigtigt fornuftig kamp, så vi er på rette vej.”
NKF er på en pæn 7. plads med 22 point for 14 kampe og møder Frem Hellebæk, der ligger lige efter holdet i tabellen i næste kamp.
Fodbold, serie 3:
Brede-Nivå-Kokkedal
0-1 Joakim Østrup Møller, 0-2 Magnus Corell
Nivå-Kokkedal møder Hellebæk i turneringen på udebane lørdag 29. april kl. 14.00, men allerede torsdag 20. april spiller holdet kvartfinale mod Snekkersten i serie-pokalturneringen på hjemmebane kl. 18.30.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra
Uge-Nyt


