De glade sjællandsmestre i Juniuo 1.
De glade sjællandsmestre i Juniuo 1.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nivå Gymnastikforening kan nu kalde sig Sjællandske mestre i Juniorpige-rækken.

Det blev samtidigt den historisk mest indbringende medaljehøst til NG ved dette års Sjællandsmesterskaber i TeamGym.

Af Bo Hilsted

11 pigehold fra Nivå Gymnastikforening deltog i Sjællandsmesterskaberne i hhv. begynder- og eliterækken. Det er blevet til 7 medaljer - 4 af guld og 3 af sølv.

Den første weekend i påsken deltog NG med tre hold i begynderrækken. Her kunne de yngste piger indtage 1. pladsen i U8 rækken og modtage deres guldmedaljer samt pokalen for at vinde 1. division. Micro 3 og mini 4 blev nr. 6 i hhv. U10 og U13.

Og herefter tog det fart. Allerede på den første stævnedag ved Sjællandsmesterskaberne i Eliterækken lagde NG´s mini 3. hold ud med at vinde guldmedaljer i 8. division.

Nivås junior 2. hold gjorde, hvad de kunne for at indhente medalje i 2. division, men med få dyre fejl måtte de lade sig nøje med en 6. plads.

Aftenen sluttede dog helt forrygende, da Nivås junior 1. hold for første gang i foreningens historie vandt de Sjællandske mesterskaber for juniorpiger. En vigtig brik i planlægningen mod dette års danske mesterskaber i næste weekend.

Fredag lagde NG´s junior 3. hold ud med at køre en næsten fejlfri konkurrence, og modtog sølvmedaljer for deres flotte præstation. Senere på aftenen deltog NG med et meget ungt seniordamehold. Foreningen arbejder på at få et godt seniormiljø, og stiller derfor med et blandet junior/seniorhold for at tilbyde konkurrence for alle vores gymnaster. Der var store håb for konkurrencen, men vi vidste godt, at der skulle køres helt perfekt for at opnå et godt resultat. Med kun få fejl fra NG´s piger og lidt større fejl fra nogle af de andre deltagende hold, kunne NG´s seniorhold indtage podiet og modtage sølvmedaljer i 1. division for deres veludførte konkurrence.

Lørdag var det micro 1. holdets tur til at konkurrere. Pigerne kørte en pæn og stilsikker konkurrence og sluttede som samlede sølvmedaljevindere i 2. division.

På stævnets sidste dag deltog NG med to minipigehold. 2. holdet lagde godt ud fra start og sikrede sig gulvmedaljerne i 4. division.

Sidst men ikke mindst deltog mini 1. holdet i 1. division. Her var ikke andre forventninger, end at køre en fejlfri konkurrence. Pigerne imponerede og sluttede på en samlet 5. plads i den bedste række.

Alt i alt er NG både stolte og glade for resultaterne. Det vidner om et struktureret og målrettet arbejde, som trænere og gymnaster sammen har arbejdet for gennem de 10 år, foreningen har deltaget i TeamGym-stævner.

Video af alle holds præstationer kan ses her: https://www.youtube.com/playlist?list=PLqQUYfNtqNmEgFIbTWMw3iLKJy3ez9P7R

 

Publiceret: 17. April 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt